13 / 469
4
Kr. aarlig i frivillige Gaver; og vel at mærke: heri er intet
medtaget til større Kirkereparationer. — Disse Sogne, som i
det højeste vilde præstere ca. 4400 Kr. i Skat, vil altsaa
forøge det Krav, som Skatten skal dække med 20—30,000
Kr. aarlig, naar man tager Kirkernes Vedligeholdelse med i
Beregning.
Og saa maa man betænke, at det ikke bliver ved disse.
Lammer man den frivillige Bevægelse, saa vil i allet paa de
Kirker, der iligemaade falder over paa Ligningen med lige-
saa store Byrder, blive mere end fordoblet.
Maaske vil der blive indvendt, at ved denne Beregning er
Præsternes Lønning taget med, men at dette netop ikke ei
Lovens Mening. Dertil maa bemærkes, at det synes ligesaa
begrundet at lade de nødvendige Lønninger til I ræsteine falde
paa Kirkernes Budget, der klares ved Ligningen, som f. Eks.
Lønning til Organist, Sangkor og Kirkekor. Og i Længden
kan Kirkestyrelsen umuligt undgaa dette; den bliver virke
lig nødt til at skaffe Penge til Præstelønninger lier i Kø
benhavn, hvis den frivillige Bevægelse forstyrres; thi del
er ganske unægteligt, at de ordinære kirkelige Indtægter ei
aldeles utilstrækkelige til at lønne de Præster, som behøves.
Kirkefondet yder for Tiden Tilskud til ikke mindre end 24
af Byens Præster.
4.
Maaske vil man indvende: men hvorfor gøre al den
Blæst over den ganske ubetydelige Skattebyrde? Hvad er
847 Kr. for en Befolkning paa 10,000 Mennesker? Hertil
maa vi svare: det er ikke Skattens Størrelse, der gør Fo r
træd, men det er selve dette, at der overhovedet kræves en
Skat. Thi Skatten vækker Uvilje, men Frivilligheden led
sages af Glæde. Vi bar de glædeligste Eksempler paa, hvor
ledes Smaafolk med Glæde giver deres Gave til Kirken, ja
rundelige Gave, f. Eks. 10 Øre ugentlig eller 1 Kr. maaned-
lig. Men de samme er absolut misstemte overfor et hvilket-
somhelst Beløb, der afkræves dem som Kirkeskat. Mange
Mennesker, som gerne frivilligt giver en Gave til deres Kirke,
føler sig derved knyttede til denne; men de frastødes ved at
afkræves en Kirkeskat og fyldes derved med Uvilje mod Kir
ken. Dette er en Hovedgrund for vort Ønske om, at Sogne
folkene ved vore Kirker, som forsørges af Menigheden, skal