1 8 3
disse Venner om fremdeles at holde ud en lille Stund og hjælpe
os med det. som endnu mangler.
Nu er det vor Bøn og vort glade Haab, at Herren Jesus
ved sin Helligaand vil gennem Ord og Sakramenter bygge et
Hus af levende Stene, større og skønnere end hidtil, iblandtos,
at han, som har hjulpet hidindtil, og hvem Æren alene tilkom
mer for, hvad der er naaet, fremdeles vil lade sin rige Velsig
nelse hvile over Nazaret Menigheds Liv og Arbejde. Kære
Læser, vil du i Dag være med til at bede derom, da er ogsaa
du med til at bygge vor nye Kirke og til at dele Menighedens
store Glæde over det fuldførte Værk,
Hvad siger Københavnerne i Grunden
til Kirkesagen?
Af Pastor
A. Fibiger.
Naar jeg siger „Københavnerne“, saa mener jeg ikke dermed
de troende i København. Thi hvad andet skulde
de
vel sige om
denne Sag, der er saa rigt benaadet og saa højt velsignet, hvad
andet end en stor
Tak
til Gud og Faderen i Jesu Navn, en
Tak fordi han gav vor By denne skønne Livsbevægelse, og en
Tak, fordi det netop blev for os, i vor Tid, den fik Naadens
Medbør til at gaa frem og udrette alt det, der var velbehageligt
for Ham. Og kunde der end fortælles meget ogsaa i dette
Stykke om gradvis vunden Forstaaelse fra de Helliges Side,
saa maa det dog siges, at som det var troende Lægfolk fia
København, der „lagde Grund med bange Kaar,“ saaledes er
Kirkesagen i stedse stigende Grad bleven taget op og baaret
af troende Københavneres Kærlighed og Offervillighed, og med
alt det, der nu er sat i Gang ved de smaa Kirker, i Retning
af Selvunderhold, Menighedspleje m. m., kan det siges med
Sandhed og uden Overdrivelse, at der vistnok ingen Steder er
i hele Landet, hvor de Hellige saadan har lært at ofre og at
ofre
stadigt,
Uge efter Uge, Søndag efter Søndag, for at kunne
bære deres Kirkers Drift, lønne Præsterne og Kirkebetjentene
og holde hele Arbejdet i Gang. Og det véd enhver, der har
aandelig Forstaaelse, at et saadant vedholdende Offer vigles
ikke op i en Begejstringsrus; men det bærer Vidnesbyrd om