Previous Page  195 / 469 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 195 / 469 Next Page
Page Background

1 8 3

disse Venner om fremdeles at holde ud en lille Stund og hjælpe

os med det. som endnu mangler.

Nu er det vor Bøn og vort glade Haab, at Herren Jesus

ved sin Helligaand vil gennem Ord og Sakramenter bygge et

Hus af levende Stene, større og skønnere end hidtil, iblandtos,

at han, som har hjulpet hidindtil, og hvem Æren alene tilkom­

mer for, hvad der er naaet, fremdeles vil lade sin rige Velsig­

nelse hvile over Nazaret Menigheds Liv og Arbejde. Kære

Læser, vil du i Dag være med til at bede derom, da er ogsaa

du med til at bygge vor nye Kirke og til at dele Menighedens

store Glæde over det fuldførte Værk,

Hvad siger Københavnerne i Grunden

til Kirkesagen?

Af Pastor

A. Fibiger.

Naar jeg siger „Københavnerne“, saa mener jeg ikke dermed

de troende i København. Thi hvad andet skulde

de

vel sige om

denne Sag, der er saa rigt benaadet og saa højt velsignet, hvad

andet end en stor

Tak

til Gud og Faderen i Jesu Navn, en

Tak fordi han gav vor By denne skønne Livsbevægelse, og en

Tak, fordi det netop blev for os, i vor Tid, den fik Naadens

Medbør til at gaa frem og udrette alt det, der var velbehageligt

for Ham. Og kunde der end fortælles meget ogsaa i dette

Stykke om gradvis vunden Forstaaelse fra de Helliges Side,

saa maa det dog siges, at som det var troende Lægfolk fia

København, der „lagde Grund med bange Kaar,“ saaledes er

Kirkesagen i stedse stigende Grad bleven taget op og baaret

af troende Københavneres Kærlighed og Offervillighed, og med

alt det, der nu er sat i Gang ved de smaa Kirker, i Retning

af Selvunderhold, Menighedspleje m. m., kan det siges med

Sandhed og uden Overdrivelse, at der vistnok ingen Steder er

i hele Landet, hvor de Hellige saadan har lært at ofre og at

ofre

stadigt,

Uge efter Uge, Søndag efter Søndag, for at kunne

bære deres Kirkers Drift, lønne Præsterne og Kirkebetjentene

og holde hele Arbejdet i Gang. Og det véd enhver, der har

aandelig Forstaaelse, at et saadant vedholdende Offer vigles

ikke op i en Begejstringsrus; men det bærer Vidnesbyrd om