198 / 469
1 8 6
var en bedre Sag værdig, — paa den Kæphest om Hospitalerne ;
men efter min Erfaring rører der sig dog hist og her legn paa
en Strømkæntring i den almene Bevidsthed overfor Kirkesagen,
og denne gaar i Retning af bedre Forstaaelse og mere Velvilje.
Og hvad har saa bevirket denne Forandring?
Ja, noget kan maaske hidrøre fra den øjensynlige Slaphed,
der i den senere Tid er falden over Radikalismen i dens Hel
hed. De radikale Boven-Bramsejl svulmer ikke mere saa vind
fyldte og spændte som før, — der er mange, mange „trætte
Mænd“ blandt Salonradikalerne, og der mukkes og knurres mere
og mere højlydt i Socialisternes før saa kompakte Masser.
Noget
kan dette nok have bevirket.
Men jeg mener dog, at skal vi finde den vigtigste Grund
til Strømkæntringen, —ak, den er dog endnu kun begyndende! —
saa er den igen at søge i det eneste, den vantro Verden bøjer
sig for:
Kendsgærningerne!
Nemlig de
Kendsgcerninger,
der med de forbedrede Kirke
forhold paa saa mange, mange Maader møder den forbavsede,
jævne Københavner.
Dette, at vi rundt om ved de smaa Kirker virkelig prøver
paa at overkomme at være Præster for vore Distrikter; vi søger
at komme i personlig Forbindelse med vore Distriktsbeboere;
vi øver ikke blot Præsteembedsgerningerne overfor dem; men
prøver tillige paa at øve den virkelige Sjælesørgergærning; vi
forlanger, de skal komme til os, og ikke blot til et halvjuridisk
Bureau: Klokkerkontoret, naar de skal have Barn i Kirke eller
bestille Lysning; og vi paa vor Side søger at naa ind til dem
i deres Hjem ved Husbesøg overalt., hvor vi har haft en kirke
lig Forbindelse med dem; vi døber deres Børn under Guds
tjenesterne paa den rigtige kirkelige Maner, som saa mange af
dem kender fra Landet; vi vier demenkeltvis og afpasser vor
Tale efter det Kendskab, vi gennem Samtalen før Vielsen har
faaet netop til
det
Brudepar, og vigiver os frem for alt
Tid
til at tale meddem, enten de besøger os, eller vi dem.
Se, ad disse Veje og ad mange andre, som jeg her ikke
kan opregne, — lad mig dog lige pege paa
Bladmissionen
med
regelmæssige Ugebesøg i Hjemmene og faste Ombærere fra vore
Menighedssamfund — ad disse Veje læmpes og listes
Kends
gærningerne,
de sejrrige, de uimodstaaelige, ind i de gode