273 / 469
261
gyndte Vanskelighederne paa en Gang at komme. Da lød der
Haan og Spot
ude
fra; det hed sig, at naar blot en Ræv sprang
op, vilde Stenmuren styrte ned; og der var Tvivl og Bekym
ringer
inde
fra, der hørtes allehaande Klager over de trykkende
Kaar, og det saa ud, som om hele Arbejdet skulde gaa i Staa.
Men Nehemias tabte ikke Modet, han opmuntrede sine Folk og
sagde til dem: „Kom Herren, den store og forfærdelige, i Hu,
og strid for eders Brødre, eders Sønner og eders Døtre, eders
Hustruer og eders H use.“ Og de fik nyt Mod og gav sig til at
arbejde med dobbelt Kraft, Nat og Dag, og snart stod hele
Værket fuldendt. Jerusalem stod omgivet af Mure, og indenfor
rejste Templet sig. Det var vel smaat nok bevendt i Sammen
ligning med den tidligere Herligbed. Templet kunde ikke maale
sig med den stolte Bygning fra Salomons Tid; men der kunde
dog gøres en Gerning deri til Herrens Ære.
Der er meget for os at lære af alt dette. Det hviler paa os
at bygge Folkekirkens Mure i vor By og at stride for vore
Brødre, vore Sønner, vore Døtre og vore Hustruer, at ikke Sjæle-
fjenden skal tage dem fangen, ja, eller for at rive dem ud af
hans Vold. Og der er mange, som har haft Hjerte til at være
med. Et langt Stykke er vi kommet frem ved Guds store og
uforskyldte Naade, Muren er rejst indtil sin halve Højde, ja
højere endnu. Men der kan ogsaa spores Træthed og Mismod.
Der er dem, der vil spørge: „Bliver vi aldrig færdige? „Hvoi
skal vi faa Magt til at gennemføre det altsammen, at faa alle
de Præster og Kirker, vi endnu behøver, og faa al den Gæld
betalt, som trykker og piner o s?“ Og da gælder det for os, om
vi har noget af den Bønnens Aand, som var Særtegnet for Nehe
mias, og om vi kan blive ved at komme Herren i Hu og søge
Kraft og Hjælp hos ham. Det er derom, vi skulde tale i Aften;
det er derfor, vi har ønsket at samles med troende Kristne,
som forstaa r og elsker den københavnske Kirkesag.
Da Kirkesags-Arbejdet begyndte for 15 Aar siden, da stillede
vi det som vort Maal at faa een Kirke med to Præster for
hver 10,000 Mennesker. Det var visselig et saare beskedent
Maal. Hvis et Aandens Vejr engang blæser hen over vor By,
da vil man ikke kunne nøjes med en Kirke for hver 2,000
Mennesker. Det var kun et foreløbigt Hvilepunkt; men som et
saadant har det sin Værdi, saasandt det ud fra en Kirke med