276 / 469
264
disse hver Søn- og Helligdag blot vilde lægge 5 Øre til Side
til Kirkesagen, da vilde vi have den dobbelte Sum til Raadighed,
og vi vilde da i Løbet af faa Aar kunne være fri for hele den
Gæld, der trykker os. Menigheden i København har altsaa Kræfter
nok til at løse bele denne store Opgave i en Fart. Og det har
sin store Betydning at gøre det hurtigt, ikke blot fordi Menig
heden om faa Aar kan være optaget af helt nye Opgaver, som
det gælder om at have friske Kræfter til, men endnu mere fordi
det er udødelige Menneskesjæles Frelse, der er Tale om; hvert
Aar, der kan vindes, naar der skal sættes et Aandens Arbejde
i Gang i de store Folkemasser, har en uendelig Værdi.
Men nu vil man maaske svare, at alle disse Beregninger i
Virkeligheden er ganske meningsløse, fordi det til syvende og
sidst kun er en lille Del af det københavnske Kirkefolk, der
har Sands for Kirkesagen, og de, der har det, er vel ofte nok
spændt haardt nok for med lokale Opgaver i Tilslutning til
denne eller hin Kirke. Ja, det er sandt, det er kun en lille
Skare, der har baaret Københavns Kirkesag; men det var ogsaa
kun en lille Skare, en Brøkdel af det jødiske Folk, der rejste
Jerusalems faldne Mure. Jeg ved det godt, at saare mange,
maaske det store Flertal af dem, der er her tilstede, har fuldt op
at gøre med deres egen Kirke; til alle dem vil jeg sige: Gud
velsigne den Gerning, I har valgt. Men tænk da ogsaa paa, at
forud for en Menigheds Arbejde i et Distrikt maa der gaa et
forberedende Pionerarbejde; hvis dette gaar i Staa, da standses
Kirkesagens Fremskridt i de store Folkemasser, da bliver det
umuligt at faa Folkekirkens Mure rejst til den rette Højde. Det
er dette, der er Kirkefondets Opgave, et Fællesarhejde, der ikke
kan taale at standse; hjælp os at faa det til at gaa frem. Bliv
ikke træ tte af at staa os bi med eders Forbøn og eders Gaver.
Vi beder til en Begyndelse om en Gave i Aften og i Morgen
Aften, vi beder ogsaa om eders Gaver efter den Tid, og vi beder
om noget langL mere end dette, om eders Kærlighed og Tillid,
ikke i vort eget Navn eller for vor egen Skyld, — vi ved kun alt
for vel, at vi har intet Krav al os selv, — men i Jesu Navn og
for hans Skyld, at hans store Sag kan vinde Fremgang. Og
naar det synes eder at være en tung Byrde for de faa, der
nu
kender og elsker Kirkesagen, da hjælp os med at brede Kend