277 / 469
265
skabet og Kærligheden til den Sag, saa den Dag for Dag kan
vinde flere Venner, paa hvis Skuldre Byrden kan fordele sig.
Kære Venner! Vi lever i en stor og vidunderlig Tid, og
vore Arbejdskaar er mange Gange lysere end de var for Nehe-
mias og hans Fæller. Vi behøver ikke at opmuntre hverandre
ved at sige: „Kom Herren ihu, den store og forfærdelige“ ; vi
har lært
ham
at kende, ikke som den, man behøver atræddes
for, den Gud, i hvis Haand det er forfærdeligt at falde, nej, vi
har lært
ham
at kende som
den forbarmende Gud, i hvisKærlig
heds Dyb vi aldrig kan finde Bund. Og vi lever i en forunderlig
Forjættelsernes Tid. Aldrig har det Ord maaske passet som nu,
det Ord Frelseren udtalte med sit Hjertesuk: „Se, Markerne
hvidner allerede til Høsten.“ „Høsten er stor, men Arbejderne
er faa“. Markerne hvidner til Høsten; der er Tusinder af Hjem,
hvor det gælder, Tusinder og atter Tusinder af Hjem her i
denne store Stad, hvor der er en bevidst eller ubevidst Længsel
efter Gud. Maatte der dog kunne komme Hjælp, saa hele denne
rige Høst kan blive bragt i Hus. Om faa Aar er maaske denne
gunstige Tid gaaet forbi, hvis vi sidder med Hænderne i Skødet
uden at bruge Øjeblikket.
Kære Venner! Kom vor naadige og barmhjertige Gud ihu
og lad os stride for vore Brødre, vore Sønner og Døtre, vore
Hustruer og Hjem. Hjælp os at faa Folkekirkens Mure rejst;
det beder vi om i hans Navn, som er rig nok til alle, som
kalder paa ham.
K i r k e s a g e n s F l a a l .
A f Pastor
H. O stenfeld.
Maalet for Kirkesagens Bestræbelser er jo, at Jesu Kristi
Evangelium kan blive forkyndt i København som
e n
Guds Kraft
til Frelse. Det er Tilskyndelsen og Kraften i Arbejdet, at der
er Mennesker, som har oplevet Evangeliet som en Guds Kraft
til Frelse og nu ogsaa gerne vil hjælpe andre til den samme
Oplevelse, og de ser, at det tiltrænges i særlig Giad dei,
^ 0 1
Livet er særlig udsat, fordi det er omgivet af Fiistelsei, og fordi
Livsvilkaarene gør, at Livet bliver levet særlig foiceiet og an