373 / 469
3 6 1
sker endnu; denne K irke , som i Dag skal indvies, er et LecF
deraf. Siden 1892 er der her i Staden blevet oprettet
tyve
nye
Sogne og rejst lige saa mange Sognekirker, og der er beskikket
et tilsvarende An ta l Ordets Tjenere, som med Nidkærbed og
Kærlighed har optaget den Gerning at bære Evangeliet ud iblandt
de store Skarer. O g vi kan nu med godt Haab se fremad til, at
hvad der endnu staar tilbage, skal naas, saa at den T id ikke
skal være fjern, da Folkekirken skal være i Stand til ogsaa her
i Staden at opfylde sin Skyldighed mod dens Medlemmer.
Og
alt dette, som er langt mere, end nogen for 15 A a r siden turde
have ven te t, det er altsammen bragt til Veje ved frivillige G a
ver, for den allerstørste Del ved de mange smaa Gave r, fra
Menigheden trindt i hele vort Fædreland, hvor man havde faaet
Øje og H jerte opladt for den store aandelige Nød herinde. Mern
dette vil i Virkeligheden sige, at det er Herren, som har ud
rettet det, han, der leder Menneskers Hjerter som Vandbække;
ja , det er sket af Herren og er underligt for vore Øjne! Derfor
skal ogsaa H a n have Æ re n derfor, saa vi siger: Priser Herren,,
thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Saaledes vil vi ogsaa sige, naar vi nu er samlede for at
indvie dette nye Kirkehus. Det er kun lille og uanseligt udvor
tes, kun som en H y tte imod de taarnhøje Menneskeboliger her
omkring, bag hvilke det næsten skjuler sig. Men dog skal dets
Herlighed være langt større end disses, thi det har den H e rlig
hed forud for dem, at her vil Herren give Fre d . H e r skal Kristi
Evangelium lyde for at kalde og drage Mennesker til at vende
om fra den travle, fredløse Verden til Jesus Kristus, til at finde
Freden under hans Vingers Skygge.
H e r vil Gud oprette sin
Freds Pagt med Mennesker i den hellige Daab, og han vil stad
fæste dem i den ved sin hellige Nadve r.
Ja , vi maa takke og
prise vor Herre og G u d , fordi han har ladet sin Naade vedvare,
saaledes at dette Hu s er blevet rejst.
Men endnu staar der ikke lidt tilbage, inden vort Arbejde
for Københavns Kirkesag har naaet sit Maal.
Og for faa Uger
siden har vi lidt det store T a b , at den Mand, som i de forløbne
A a r har arbejdet mere end nogen anden for denne Sag, er ble
ven kaldt bort fra os.
V i takker Gud for den Naade, han gav
ham til Arbejdet, og for alt godt, som derved er udrettet.
Og
som vi vil bede G u d , der hidtil saa vidunderligt har hjulpet, at
A*