3 9 9
til 80,000 K r . aarlig, maa Kirkefondets Indtægter, om det skal
kunne magte den Opgave, der særlig vil paahvile det (A fbe ta
ling af Gæ ld, Køb af Grunde og Opførelse af billige Interims-
kirker) forøges netop i det Om fang, som de nye Indsamlinger
sigter til.
_
Ved
Grundstensnetllæggelsen til Fredens Kirkes Taarn
3. September
1905
.
I.
Tale
af Pastor
A. Fibiger.
Vor gode Stad bærer i sit Vaaben tre Taarne.
O g
som
gode Borgere i denne gode Stad vil v i ogsaa nu en Stund dvæle
ved .tre
Taarne.
De t kan jo være meget passende her, hvor
det drejer sig om Grundstensnedlæggelse til et Taa rn , — og
tre er jo saadan et godt helligt T a l.
N u vil vi først tale om tre Taarne
1
vor B y .
D e t første Taa rn er V o r
Frelsers Taarn
derude paa K risti-
anshavn, - v i kender det jo allesammen, det med den forgyl e
Snegletrappe og med Kuglen og „M anden “ med Sejers anen
overst oppe.
I mange, mange A a r var det det højeste Taai
i København, og jeg synes, der var noget skønt
en .
e var
som Byens Symbol.
Jesu Fanemærke var dets højeste Spidse.
O g jeg har hørt, at da Marmorkirken blev rejst, bestemte
yg
herren med F lid , at Kuppelens Kors skulde være nogle faa F o
lavere end det gamle Taarn paa Kristianshavns ældste K rrke .
V o r Frelser skulde have den øverste Plads.
Men saa kom der andre Tid e r. Byen fik sit
n y e
Raadhus,
og det skulde være fint. O g fint blev det. Men det
mere end det, det skulde ogsaa have sig et Taarn og det sku e
være det højeste af dem alle i den gamle B y .
Det skulde kun
stikke alle de andre. N u var det ikke længere vor to r“ ^ roned
Frelser
der skulde have den højeste Plads,
nu s u
være
B orgerkronen,
den forgyldte Flø j paa de fr.e Borgeres
stolte H u s , som skulde bære Bud om , hvem der s‘ od lmjesk
og hvem der herskede i København.
O g netop . de A a r , da
denne Bygning blev rejst, i Halvfemserne var der den totres
Modstand oppe i mange Hjæ rter mod den He rre og Frelser,




