4 0 1
vortes talt.
V i skal bruge vor Fo rnu ft og holde til Raade med,
hvad vi har.
O g dog har hele Københavns Kirkesag jo forunderlig været
baaret igennem Urimeligheder og Vanskeligheder af Herrens
Naades K ra ft. E n Mand sagde en Gang til m ig: „D e t er under
lig t, som I kommer af Sted i den Kirkesag!
T h i ofte ser vi
andre, at I begynder paa T in g , om hvilke vi maa sige: det gaar
aldrig! og saa gaar det dog for eder!“ — Ja , det er Herrens
Trofasthed og Naade, vi skylder dette, Hans er hele Æ re n .
Men Jesus sagde jo ikke dette O rd for at give os Bygge
forskrifter.
H a n sagde det for at anspore os til Agtpaagivenhed
i det aandelige.
V i kalder det Afsn it af den Tale „om Selv
fornægtelsens Nødvendighed“ .
O , maatte vi lære
den
aandelige Læ re ogsaa af denne G rund
stensnedlæggelse, kære, hellige Søskende, at vi i hellig Ydm yg
hed maatte fremstille os for vor store Bygmester, Jesus, som
dem , der i
alle
Forhold er rede til at ofre
alt,
for at hans store
Væ rk kan blive fuldført i, hos og ved os!
O g saa endelig det tredje Taa rn .
De t omtales i Ordsproge
nes Bog 18 , 1 0 : »
Herrens Navn er et fast Taarn, den ret
færdige løber til det og bliver beskyttet
.«
Ja , Herrens N a vn er det faste Ta a rn , det urokkelige Ta a rn ,
der staar fast paa den evige Klippe.
Det er
det
Taarn
der
bliver i al Evig hed , naar Taarne fuldmange er sunkne i Grus
paa denne Jo rd.
O , Gud være priset og lovet, at dette Taa rn - usynligt,
men dog som den saligste Virkelighed - har knejst over denne
kullede K irke lige siden den D a g ,
Herrens Navn
første Gang
blev nævnet over dette H u s , der tidligere var et af Satans
Tem p ler i denne .Stad.
O g Gud være P ris, at dette N a v n fremdeles skal være denne
K irke s rette, faste, sande og evige Ta a rn .
O , maatte mange Syndere herudefra ikke blot se e er ce
udvortes synlige T a a rn , vi i Dag skal lægge Grundstenen t i l -
men maatte de ile, løbe til ham hen, til Jesus, som er Synde
res V e n !
Herrens N a vn er et fast Taa rn - den retfærdige
løber til det og bliver beskyttet, - ja, evig frelst og sikret
mod
alle
onde Magter.
O , Gud ske L o v !
Am en .
2