418 / 469
4 0 6
hellige S k rift Menigheden at betegnes som en Guds Bolig, Guds
Tem pel. Derfor skriver Apostelen til Menigheden i Efe su s: „ I
er de helliges Medborgere og Guds H u sfo lk, opbygte paa Ap o st
lenes og Profeternes G rund vo ld , medens Hjørnestenen er Jesus
Kristus selv, i hvem ogsaa I blive medopbygte til en Guds
Bolig i A a n d e n .“ O g det er vor store L y k k e at vide og tro , at
vi her virkelig bo i Guds H u s , hvis Grundvold aldrig kan rokkes,
saa at ingen M agt, hverken paa Jorden eller i Helvede, kan
rive os ud deraf; — vi kan selv forlade dette H u s ved at gaa
ud i Verden og skikke os lige med den; men ingen Magt kan
rive
os ud deraf. O g hvad vi har i Vente, det er, at naar D ø
den kommer og lukker alle andre Døre a f bagved os, saa vil
vor Herre Jesus Kristus, som har givet os Bolig og Hjemsted
i Guds Hu s paa Jorden, aabne „den skønne D ø r “ for os, tage
os til sig og flytte os op i et skønnere og livsaligere Værelse i
Gud Faders H u s , det samme H u s , hvori
han har givet os
Hjemsted her paa Jorden.
Men dog er dette Guds H u s her kun et Herberg, et m idler
tidigt Opholdssted, en Station paa Vejen hjem til He rren . T h i
endskønt vort L iv s inderste K ra ft og Kærne allerede her er det
samme evige L i v , som det skal vedblive at være evindelig, saa
er dog dets Bolig, d. v . s. de K a a r, vi leve under, baade de ud
vortes og de indvortes, vidt forskellige fra dem , vi af Guds
Naade forvente, naar vor Herre fører os hjem til sig. T h i vore
Kaa r her ere ikke den trygge, salige H v ile , men en stadig Kam p ,
ej alene mod Fjender udenfor os, der vil lokke eller true os til
at søge vort H jem i Verden istedenfor i Guds H u s , men v i har
ogsaa stadig en Fjende indeni os, de udvortes Fjender har en
Forbundsfælle indeni os selv, i vo rt eget K ø d , vo r medfødte
D rift til at leve os selv til Behag, og den Fjende blive vi al
drig fri for, saa længe vi leve her paa Jorden. Derfor betegner
Apostlene stadig Kristenlivet her paa Jorden ikke som at sove
den retfærdiges Søvn ell. lign ., men at stride Troens S trid, og
saa gælder det om , at vi stride rettelig og redelig. D e t er dette,
vore Fædre udtrykte saaledes, at vi her bo i den stridende
K irke . Men i Gud Faders H u s hører Kam p og Strid i sig selv
ikke hjemme, men evig Fre d . O g saaledes er vor Bolig her som
et Herberg, som vor Herre og Frelser har beredt os, og hvQrfra
han i sin Tim e vil flytte os hjem. Derfor kan ogsaa den samme