419 / 469
4 0 7
Apostel, som vidner, at vi bo i Guds Hu s som hans Husfo lk,
alligevel skrive, at saa længe vi ere til Huse i Legemet, ere vi
borte fra He rren , eller i Udlændighed fra ham (2 K o r. 5), og der
staar skrevet: vi have ikke her en blivende Stad, men attraa
den tilkommende (Hebr. 13). O g det er atter dette, der udtales,
naar det saa ofte hedder, at vi her ere fremmede og Udlæn
dinge, — ikke alene i den Forstand, at denne syndige V e r
den er for os et Udlændigheds La n d , hvor vort H jerte ikke har
hjemme, men ogsaa fordi vort L i v her leves i den stridende
Menighed, hvor v i ere paa Rejse hjem til vort Fædreland, „hvoi
Dag ej ligger i D v a le “ , og hvor al Strid og al Synd skal være
forsvunden. Fø rst der ere vi komne hjem til Guds Børns rette
Bolig.
O g det er vor L y k k e , at vi af Guds Naade kan sige:
ja, her ere vi i Udlændighed, og naar v i skal fare herfra, skal
vi ikke rejse
bort
fra vort H jem , nej, da skal vi rejse
hjem.
Dette, at Guds H u s og Menighed her paa Jord er et H e r
berg paa Vejen til vort H jem , har jeg villet minde om i Dag ,
da vi ere samlede for at indvie dette nye Hu s til et Guds H u s .
Ikke fordi dette Hu s ogsaa i ligefrem Forstand kun er bestemt
til at være et midlertidigt, som vi haabe skal i en god og
lykkelig Stund blive afløst af en fastere og varigere Bygning.
T h i selv om denne bliver nok saa grundmuret, vil ogsaa den
kun staa til en T id . Men alt, hvad vi kan ønske og bede om
for dette H u s og for den Ordets Tjeneste, som skal øves her
og her ud fra, kan vi sammenfatte i dette, at der her for dem,
<ter samles hertil, maa blive et godt og livsaligt Herberg hvor
de maa finde den Pleje, Næ ring og Helbredelse, som vor Herre
og Frelser har henlagt til sin Menighed i det O rd , han har ind
stiftet for den, befalet den at bruge, og hvor den Hellig Aand saa-
ledes kan gøre sin helliggørende og fornyende Gerning i Hjerterne,
saa Jesu K risti N a v n maa æres ved dem her i dette Sogn.
a
kan vi ogsaa haabe, at Vidnesbyrdet om hans Naade maa naa
ud til de mange her omkring, som ligge hen eller gaa hen halv
døde, mishandlede og udplyndrede af Synden og denne Verdens
Fy rs te , saa at de maa blive villige til at lade sig bære af den
barmhjertige Samaritan ind i Herberget, ind x hans Menighed,
for der at finde Lægedom og Frelse for deres Sjæ e.
D a vil Mennesker ogsaa i selve dette H u s , som nu skal ind
vies, finde et velsignet Herberg paa deres Vej hjemad, hvor de