416 / 469
4 0 4
bejde, i sin Bøn, i sine gode Raad. H v o r tit stod jeg ikke sam
men med ham derude paa Kirkepladsen, og naar han saa havde
staaet og grundet lidt, skitseret og skridtet af, saa kom der et
lykkeligt Smil om hans Mund — nu saa han i Aanden Taarnet
rejst, og det var for ham et Le d mere i Kirkesagens F u ld
førelse. Velsignet være hans M inde!
T i y K i r k e i R u n g s t e d .
Om Sommeren strækker som bekendt København sig omtrent
helt op til Hornbæ k imod N o rd . Forsaavidt kan Kirkesagen i
de Egne ligefrem siges at høre med til „Københavns Kirkesag .“
Derfor er det os altid en Glæde at høre om Fremgang der.
Den 15 . September i A a r nedlagdes Grundstenen til en
Kirke i Rungsted,
der hidtil har maattet nøjes med den fælles
Sognekirke i Hørsholm .
E n Kom ité, dels a f Rungstedegnens
faste Befolkning, dels af selvejende Landliggere, har i nogle
A a r virket for Sagen. Dens Form annd er Professor, D r . phil.
J . L . Ussing.
E n G rund er skænket af Rungstedgaards E je r,
Enkefru Dinesen, og nu er Midlerne saa vidt sikrede, at man
har kunnet skride til at nedlægge Grundstenen. — Kirken er
tegnet af A rk ite k t Knudsen, Stefanskirkens og Bethesdas B y g
mester.
Herren lægge sin Velsignelse i Arbe jde t, saa Huset maa
fyldes med Aand og K ra ft!
V e d I n d v i e l s e n a f N a r i e n d a l s - K i r k e n ,
24. September 1905.
Tale af Biskop, D r .
Skat Rørdam.
I det Evange lium , som der sidste Søndag prædikedes over
trindt i vore Menigheder, hørte vi Jesu Lignelse om „den barmhjertige
Samaritan“ , om et Menneske, som paa Vejen fra Jerusalem til
Je riko faldt iblandt Røvere, der mishandlede og udplyndrede ham , og
lod ham ligge halvdød. O g der kom først en Præ st, dernæst en
L e v it den samme V e j; de saa ham og gik forbi. Men saa kom