Københavns Kirkesag
Hr. 4.
Den 30. Juni.
1903.
A a r s b l d r a g .
Gentagne Gange er det blevet udtalt, at Vedtagelsen af Mi
nisteriets Love om Ligning til Københavns K irker paa alle Kø
benhavns Sogne vilde virke hæmmende paa Kirkefondets paa
Frivilligheden grundede Arbejde. Desværre er der allerede nu
forskellige Tegn, der maa tydes som Bekræftelse af disse Ud
talelser. De maanedlige B idrag fra København gik allerede i
de første Maaneder af 1902 noget ned, utvivlsom t begrundet
ved, at mange af vore stadige Bidragydere ved Menighedernes
Bevægelse for Selvunderhold blev foranlediget til at give deres
Bidrag til deres egen Menighedsindsam ling. I de nu forløbne
Maaneder af 1903 er vore Gaver fra København im idlertid atte r
blevet ringere end i 1902, og ligeledes har Indsam lingen paa
store Bededag i Aar indbragt 1300 Kr. m indre end forrige Aar.
Naturligvis er det ikke muligt ligefrem at
bevise,
hvad G run
den hertil er, men jeg for m it Vedkommende næ rer ikke m indste
Tvivl om, at det er en simpel Følge af Vedtagelsen af K irke
ligningsloven — og maaske ikke m indre af den megen Omtale,
som denne Sag har væ ret Genstand for.
K irkesagens stadige Vækst og F remgang gør im idlertid stadig
større K rav til Indtægternes Forøgelse, og det synes at væ re
en ganske selvfølgelig Sag, at skal Indtægterne forøges,
m a a
d e t sæ rlig væ re K øb enh a vn , som forøger sin e G aver.
Dette er
jo i Fæ rd med at ske paa den m est velsignede Maadé i alle
de smaa Menighedskredse, hvor man nu har slu ttet sig sammen
for at gøre sin Kirke selvunderholdende.
Men nu alle de andre Kristne i H ovedstaden? Thi der er
er ikke mindste Tvivl om, at Antallet af dem, som ikke har
Del i Bevægelsen for Selvunderhold, er mange Gange større end
A ntallet af dem, som er med.
Vejen fr em a d er d en n e : K irk e