76 / 469
6 6
Vedkommende m ig om sin store Sympathi for K irkesagen og
bad mig ikke forsm aa disse 10 — ti! — K roner som et Bevis
herpaa.
Og jeg, — ja, da jeg slukøret gik ned ad T rappen
med min Tikrone, var jeg ganske klar over, at det ikke var
ad den Vej, vi skulde have de 17,000 Kr.!
Men hvad d a?
Pengene skulde jo skaffes! For det var
ikke blot dette øjeblikkelige U nderskud — det kunde jo, om
g alt skulde være, dækkes af den følgende St. Bededagskollekt;
men netop fordi det var et regulæ rt D riftsunderskud (ikke et én
G ang for alle lavet Byggeunderskud) hang F aren for Gentagelsen
jo lige over Hovedet for næ ste og næste A ars Vedkommende.
Vi gaar nu over fra Krisen til Epoken i K irkesagens H istorie.
I samme Nr. (19), i hvilket Krisen aab enb art v ar paa sit
højeste, dukker et nyt, sto rt Fænomen op, som i den følgende
Tid øjensynlig træder i Forgrunden. Det er „officiel Indberet
ning til K irkem inisteriet“ , foranlediget ved de i Rigsdagen nys
forelagte kirkelige Love om M enighedsraad m. m. Medens i de
følgende Num re Talen om de 17,000 Kr.s Underskud forstummer,
træ d er hele K irkelovgivningssagen saa meget des stæ rkere frem.
H vad var der da bleven af Sagen om D riftsunderskudet?
A tter her aaben barede det sig herligt, at
H erren v é d R a a d .
Det gik ikke i Orden til vor Tid (December-Termin 1901 eller
N y taar 1902), ej heller ad vor Vej (Enkeltmands Gave); men
i H errens Time og ad lians Vej førtes Sagen til en underfuld,
herlig, guddommelig Løsning, som faar vore H jerter, idet vi
beskuer det, til at juble af T ak og P ris.
Thi dette, som H erren dannede for os, v ar ikke blot en
øjeblikkelig H jæ lp; men intet m indre end en livskraftig Spire
til Afværgning af al frem tidig Nød af denne A rt, — en Maade,
hvorved ikke blot en enkelt R igm ands, men m ange, mange
troende Menneskers Bøn og Offervillighed blev fanget ind for
Kirkefondet.
H e rre n s K on getan ke i denn e S a g hed
Selvunderhold.
Ikke, at Tanken var ny, — tvæ rtimod,
T anken
om „self
supporting“ havde tidligt og ofte væ ret fremme i K irkesagen; men
det nye var, at denne Tanke nu i H errens Time og ved hans
Naade blev til Virkelighed.
Hidtil var dette kun blevet præ steret ved en eneste af de