80 / 469
70
til at o p le \e, at Folket i Tusindtal kommer for i ydmyg Synds
erkendelse at søge til K ristus med Spørgsm aalet om F relse og
F red.
N ciar sk a l v i opleve en sa a d a n N a a d e tid i K ø b en h a vn ?
Som altid i Guds Rige m aa Væksten begynde indefra. Skal
vi opleve en P insetid, maa dette begynde iblandt de troende.
Ak, der er langt frem, inden vi kommer saa vidt, at de tro
endes H jerte r her faar Frimodighed blot til at bede H erren om
en saadan Naadetid for København. T roen er for svag dertil,
og mange tæ nker sikkert, naar de hører derom, a t det er for
meget, det er for sto rt at vente.
Vor himmelske Herre, som har givet os de mange nye K irker
i disse Aar, langt udover, hvad de fleste turde vente, h ar dog
v ist os, at han h ar Behag i at gøre store Ting for os. O, m aatte
dog de troende fatte større Tillid til den Pierre Jesu s K ristus
og hans M iskundhed, saa at de vilde være med til at hede
og raahe og ikke lade af, før Gud den almægtige ogsaa lader vor
H ovedstad opleve rige Velsignelsestider. —Der er troende Menne
sker i alle Egne af Danmark, som stadig heder den Bøn: H erre,
velsign København med en stor kristelig Vækkelse. Gid de troende
i København ret m aatte blive fyldte af Guds Aand til den samme
Bøn.
D i s t r i k t e r å 5 0 0 0 .
F ra 11. 18. Dcbr. f. A. holdtes en stor Konference i Madras,
hvor M issionærer fra de mest. forskellige Selskaber, som arbejder
i Indien, mødtes. I „The M issionary Review of the w o rld “ for
April findes der herom en in teressan t A rtikel.
Denne Konfe
rence, som v ar en Gentagelse af lignende Møder, der med 10 A ars
Mellemrum h ar væ ret holdt et P ar Gange tidligere, om tales
som sæ rlig kendemæ rket ved følgende 3 Egenskaber, først, at
den v ar saa vidt om fattende; sæ rlig fremhæves, at ogsaa den
engelske Pløjkirkes M issionærer v ar med, og at Biskoppen af
Madras deltog som Delegeret; dernæ st, at den forløb saa h a r
monisk, og endelig, at Konferencen var præget af frimodigt Frem-
tidshaab.
Vi om taler denne Konference, fordi den paa en mæ rkelig
Maade kom til at tale om D istrikter paa 5000 Mennesker, ganske