Previous Page  80 / 469 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 80 / 469 Next Page
Page Background

70

til at o p le \e, at Folket i Tusindtal kommer for i ydmyg Synds­

erkendelse at søge til K ristus med Spørgsm aalet om F relse og

F red.

N ciar sk a l v i opleve en sa a d a n N a a d e tid i K ø b en h a vn ?

Som altid i Guds Rige m aa Væksten begynde indefra. Skal

vi opleve en P insetid, maa dette begynde iblandt de troende.

Ak, der er langt frem, inden vi kommer saa vidt, at de tro ­

endes H jerte r her faar Frimodighed blot til at bede H erren om

en saadan Naadetid for København. T roen er for svag dertil,

og mange tæ nker sikkert, naar de hører derom, a t det er for

meget, det er for sto rt at vente.

Vor himmelske Herre, som har givet os de mange nye K irker

i disse Aar, langt udover, hvad de fleste turde vente, h ar dog

v ist os, at han h ar Behag i at gøre store Ting for os. O, m aatte

dog de troende fatte større Tillid til den Pierre Jesu s K ristus

og hans M iskundhed, saa at de vilde være med til at hede

og raahe og ikke lade af, før Gud den almægtige ogsaa lader vor

H ovedstad opleve rige Velsignelsestider. —Der er troende Menne­

sker i alle Egne af Danmark, som stadig heder den Bøn: H erre,

velsign København med en stor kristelig Vækkelse. Gid de troende

i København ret m aatte blive fyldte af Guds Aand til den samme

Bøn.

D i s t r i k t e r å 5 0 0 0 .

F ra 11. 18. Dcbr. f. A. holdtes en stor Konference i Madras,

hvor M issionærer fra de mest. forskellige Selskaber, som arbejder

i Indien, mødtes. I „The M issionary Review of the w o rld “ for

April findes der herom en in teressan t A rtikel.

Denne Konfe­

rence, som v ar en Gentagelse af lignende Møder, der med 10 A ars

Mellemrum h ar væ ret holdt et P ar Gange tidligere, om tales

som sæ rlig kendemæ rket ved følgende 3 Egenskaber, først, at

den v ar saa vidt om fattende; sæ rlig fremhæves, at ogsaa den

engelske Pløjkirkes M issionærer v ar med, og at Biskoppen af

Madras deltog som Delegeret; dernæ st, at den forløb saa h a r­

monisk, og endelig, at Konferencen var præget af frimodigt Frem-

tidshaab.

Vi om taler denne Konference, fordi den paa en mæ rkelig

Maade kom til at tale om D istrikter paa 5000 Mennesker, ganske