54 / 96
51
tro mod den sande Gud, og den verdslige, hedenske Aandsretning,
som var sig selv nok. Og udenfor, rundt omkring det lille Land,
kæmpedes der om Verdensherredømmet, og mange Gange saa det
truende ud for Juda Rige. Da var det Profetens Betydning, at han
stod som den frygtløse Forkynder af Herrens Vilje og med
i
den
modige Henvisning til, at den, som tror paa Herren, skal ikke blive
til Skamme.
Om end Fjenderne og Farerne indenfra og udenfra
er nok saa store, om end menneskelig Beregning maa sige: »nu er
vi færdige, nu gives der ingen Udvej mere,« saa er der dog
aabent
oventil, og han, den trofaste Gud, vil aldrig lade sine i Stikken.
Han forkynder den
nærværende Hjælp,
og han forkynder
den
endelige Sejr,
stammende fra Herrens salvede, thi »et Barn er os
født, en Søn er os givet, og Herredømmet er paa hans Skulder, og
man kalder hans Navn Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds
Fader, Fredsfyrste«. Og selv om Davids Kongehus er som en om?
hugget Eg i Skoven, saa »skal der opgaa et Ris af Isai Stub, og en
Kvist af hans Rødder skal bære Frugt,og Herrens Aand skal hvile
paa ham, Visdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand,
Kundskabs og Herrens Frygts Aand«. Og dette Budskab skal ikke
være for de stærke og selvhjulpne — men det skal udgaa med
Henvendelse »til de mistrøstige af Hjertet: se eders Gud, han skal
komme og frelse eder«. — Og Esajas’ Budskab blev en
Kraft
i
hele Folket.
Hvorfra havde han denne Fasthed og Kraft?
hvorfra hentede
han dette Trosmod, der gennemgløder hans Budskab? Det var
ikke fra sig selv og ikke fra nogen politisk Overvejelse, som saa
lyst paa Forholdene; nej han saa dem, som de virkelig var. Men
han havde det
fra sin Kaldelse;
han havde ikke skabt sit Ærinde
selv, men han var kaldet dertil af Gud. — Han havde
haft et aan
?
deligt Syn:
Herren, den hellige og alraadende, havde han set sidde
paa Tronen, Serafer stod om ham, og Lovsangen lød mægtigt, saa
Templets Tærskel skjalv: »Hellig, hellig, hellig er Herren, Hær?
skarernes Gud, al Jorden er fuld af hans Herlighed.« Og Esajas
er begejstret, betaget af Synet. Da vender han Blikket mod sig
selv.
Hvem er jeg, har jeg hjemme her?
»Ve mig, jeg er fortabt,
4*