55 / 96
52
jeg er en Mand med urene Læber, og jeg bor midt i et Folk med
urene Læber, og mine Øjne har set Kongen, Herren, Hærskarernes
Gud.« Aldrig havde han følt sin egen Uværdighed som nu, Af?
standen var saa stor fra den levende, hellige Gud, og det var hans
Synd, som skilte ham derfra. Men da oplever han
det endnu
større, at en af Seraferne rører ved hans Mund
med en Glød fra
Herrens Alter, og Røsten lyder: »Din
Misgerning er veget fra dig,
og din Synd er sonet.«
Nu staar han der dygtig til Herrens Ger*
ning; thi han har ikke alene oplevet at blive løftet op i Begejstring
og Henrykkelse, men under den stærke Følelse af sin Synd og
Urenhed har han faaet Forvisning om Herrens Tilgivelse, og der#
for
svarer han glad og villig paa Herrens Opfordring: »send mig«,
nu duer han til at gaa Herrens Ærinde
og kan gøre det med Kraft,
ikke i sin egen, men i Guds Kraft.
Se, saaledes skal der ogsaa
ud fra Jesu Kristi Menighed
i vore
Dage gaa en Forkyndelse med Kraft
til en syg og opreven Slægt,
der paa mange Maader er i Vildrede.
Der skal forkyndes, at det
er Lydighed, vi skylder Herren, og at han er værd at sætte sin
Tro til. Det skal være en Forkyndelse af Herrens Frelse ved hans
salvede, den Jesus, som ikke vilde beholde sit Lys og sin Herlighed
for sig selv,
men for vor Skyld blev fattig, da han var rig,
for at
vi ved hans Fattigdom skulde blive rige, den Jesus, som i alle
Ting
fuldkommede sin Faders Vilje
og i ubegribelig Kærlighed til
Syndere gjorde fælles Sag med en falden Slægt,
saa han gik i Dø=
den for den;
men ogsaa om den Jesus, som
er Sejrherren fra Paa
;
skemorgen,
og som nu er
sin Menigheds levende Herre og Frelser
og Fører.
Og det skal
skal siges til de mistrøstige af Hjertet ogsaa
i denne Slægt:
værer frimodige, frygter ikke, se eders Gud. Saa*
dan skal det
lyde ogsaa ud fra Esajas’ Menighed
og netop nu med
fornyet Iver og fornyet Glæde, da den har faaet sit dejlige Hus at
samles i.
Men skal det have nogen A rt med det at gaa Herrens Bud, saa
maa den, som gaar i det Ærinde, være kaldet af Gud, og det gæb
der baade Præst og Menighed. Og
til Kaldelsen hører ikke alene
det at være begejstret
og have været oppe paa Synernes Bjerg —