56 / 96
53
ogsaa det er godt, men ikke nok. Der horer til en ret Kaldelse, at
man har staaet
overfor den vældige Gud og vor Frelses Gud med
det Suk:
ve mig, jeg er en Mand med urene Læber — og saa at
have
oplevet Syndsforladelsens Gave, som Herren i Ordet skæm
ker hver den, som raaber til ham i Jesu Navn.
— Da duer man
til at gaa ud, sendt af Herren, og da skal det lykkes. Gud velsigne
Menighed og Præster her paa dette Sted til at erfare det. Amen.
Sognepræsten prædikede derefter over Dagens Evangelium
Marc. 2, 14—22, og hans Prædiken over Temaet:
N y fra Grunden
af,
gengives i alt væsentligt her:
Den Discipel, som vel kendte sin Herre og Mester bedst, vid?
ner om ham, at ingen havde behov at sige ham, hvordan Menne?
sker var, thi Jesus vidste selv, hvad der boede i Mennesket. (Joh.
2, 25). Det fremgaar ogsaa af Fortællingen om Levis Kaldelse. Det
var sikkert ikke første Gang, Jesus saa Levi; han havde jo ofte
prædiket ved Tiberias Sø, hvor Levis Toldbod laa. Nu sad Tol?
deren atter i sin Bod, da Jesus kom forbi med sin glade Discipel?
flok, der lige havde været Vidne til Underet med den værkbrudne.
»Og Herren saa paa Levi,«
han saa, hvad der boede i ham,
at han havde vanskeligt ved at blive rigtig enig med sig selv om,
hvad han skulde. Der var noget, som drog ham til Jesus og den
lykkelige Skare, som gik med ham, men der var ogsaa noget, som
holdt ham fast, gamle Vaners Lænke er ikke let at bryde, og til?
med,
vilde
Jesus have ham, Tolderen, med blandt sine? Det, han
trængte til, var en bestemt, men ogsaa en kærlig Opmuntring til
at træffe en Afgørelse.
Det saa Jesus,
derfor vinkede han ad ham
og sagde:
Følg mig!
Og med det samme var Levis Betænkelig?
heder overvundne, han stod op og fulgte Jesus.
Jeg kunde tænke mig, at der var nogle her, som havde det paa
lignende Maade, Mennesker, som har lyttet til Ordet og følt sig
tiltalt af det, men endnu ikke kommet til nogen Afgørelse; der er
noget, som drager til Himmelen, men der er ogsaa noget, som
holder igen. Men denne Stilling, hvor man hverken er for eller
imod, kan ingen blive ved at holde i Længden. Der maa træffes en