75 / 96
72
gav mig Frimodighed til at tage fat, — for benovet var jeg jo, og
det ikke saa lidt.
Saa kom selve Indsættelsesdagen, Kristi Himmelfartsdag, den
,
16. Maj 1912. Jeg skulde have den Glæde at blive indsat i m it
Embede som residerende Kapellan af min kære, gamle Lærer fra
Borgerdydsskolen, Provst Fenger. Der var imidlertid indtruffet
den Begivenhed 2 Dage før, at Kong Frederik d. 8. pludselig var
død i Udlandet. Jeg ringede da til Provsten og spurgte, hvad jeg
skulde gøre i den Anledning. Svaret kom omtrent saa: »Søde Venr
det skal De ikke bryde Dem det mindste om; det skal jeg nok
klare! — Farvel!« Og Provsten klarede det selvfølgelig meget fint.
Mærkeligere Indsættelsestale har næppe mange Præster faaet, —
for det var unægtelig næsten lige saa meget en Slags Mindetale
over Kongen som en Indsættelsestale til en Præst. Provsten talte
— som altid — livfuldt og kønt, idet han gik ud fra Hebræerbrevet
12, 28. om det Rige, der ikke kan rystes.
Om Aftenen var der Gudstjeneste, hvor Menigheden tog Af?
sked med Krypten. Og der fulgte nu en Tid, hvor vi var henviste
til at holde Gudstjeneste skiftevis i den svenske Kirke og i An?
dreaskirken.
Den 29. September 1912 blev saa den skønne Esajaskirke ind?
viet, og der fulgte nu en lang Række Festdage og Søndage, hvor
Højmessen var noget af en Fest. Hvad der glædede og opmun?
trede mig meget var dette, at der virkelig var en Menighed, der
samledes om O rdet og Sakramenterne, og at man næsten altid saa
de samme Mennesker trofast sidde paa samme Plads Søndag efter
Søndag. Jeg havde altid Frimodighed behov, men jeg fik den ogsaa
derigennem, at jeg Gang paa Gang mødte de samme, venlige An?
sigter og saa ind i de samme milde Øjne, og at jeg havde en stærk
Følelse af at blive løftet af en Menigheds Forbøn. Hvad dette be?
tyder for en Præst, der er beklemt om Hjertet, lader sig slet ikke
sige.
Skulde jeg nu fremdrage nogle enkelte Minder fra denne rige
Tid, som jeg fik Lov til at opleve baade i Kirken og i Samfunds?
livet, er der særlig 2 Begivenheder, som jeg vilde dvæle ved.