I
G aar ind ad hans Porte med Pris,
ad hans Forgaarde med Lovsang; tak?
ker ham, velsigner hans Navn!
(Ps. 100, 4.)
Medens adskillige københavnske Sogne, især paa Nørrebro og
Vesterbro, kan lignes ved en opmarscheret Hær med mægtige
Kolonner af Husrækker og ret ensartede Gadepartier med Butik
ved Butik og Femetagers »Skyskrabere« i uendelig lange Geledder,
danner Esajas’ Sogn jo til Forskel herfra andre mere ejendomme?
lige Formationer. Det smukke Stockholmskvarter, begrænset af
Østre Anlæg og Øster Farimagsgade, er med den kønne Stock?
holmplads som Midtpunkt noget helt for sig. Og de mange Smaa?
gader fra Farimagsgade til Sortedamssøen med de smaa Bygge?
foreningshuse, hver med sin Have foran, har jo et næsten provin?
sielt Præg over sig med en egen Hygge og Idyl. Har Sognets for?
skellige Kvarterer saaledes et afvekslende Ydre, er ogsaa Befolk?
ningen forskelligartet, idet den repræsenterer saa godt som alle
Samfundslag.
Som et Bindeled mellem Sognets Kvarterer knejser den state?
lige Esajas Kirke med sine tre Taarne i Upsalagade. Træder man
indenfor, virker dens Indre saare festligt opløftende paa ens Sind.
De hvide Buer og lyse Hvælvinger og fremfor alt det høje Kor
med de herlige Glasmalerier og den skønne hvide Daabsengel
stemmer Sjæl og Tanker til Andagt, til et: »Min Sjæl, lov Herren!«
Og naar jeg i dette Jubilæumsskrift skulde fortælle lidt om
Indtryk og Minder fra den — ak, altfor korte Tid, jeg fik Lov at
være Præst i Esajas Sogn, er mange af disse Minder kny ttet til
Esajaskirken.




