Previous Page  82 / 96 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 96 Next Page
Page Background

79

Til disse hører den skønne Oplevelse af

Søndagens Herlighed i

Guds Hus.

For mange er Søndagens Værdi knyttet alene til Hjem#

livet, for andre er den blot en Fridag fra Hverdagsarbejdet eller en

Sportens og Udflugtens Dag. Men for en troende Kristen vil Søn?

dagens Herlighed især være knyttet til

Herrens Hus.

Thi der op*

fyldes i nogen Maade Salmistens Ord: »De, som er plantede i Her*

rens Hus, skal grønnes i vor Guds Forgaarde« (Ps. 92, 14). Ja,

hvor kan Sindet forfriskes og forynges, naar »under Sang med dit

vingede Ord Sjælen af By over Stjernerne for.« Vort Haab faar

Vinger, vor lidt blege Kærlighed faar friske røde Kinder og ny

Livsvarme, vor Tro nyt Mod og Styrke til at stride den gode Strid,

naar vi samles til Gudstjeneste om Ordet og Sakramenterne, til

Fællesbøn og Lovsang, ja, samles om ham selv, vor Herre Jesus,

som Midtpunkt.

Ofte erfarede jeg noget af dette, naar jeg sad som Tilhører i

Esajaskirken eller selv gjorde Tjeneste i det smukke Guds Hus.

Og hvad der videre bidrog til at skabe Festglæde og kaste Glans

over Søndagsgudstjenesten var dette, at Prædikanten mærkede det

hellige Ekko

fra Menighedens Forsamling — ofte som en Bønnens

og Forbønnens ejendommelige Stilhed eller som Inderlighed og

Styrke i Lovsangen.

Det hændte mig en Aften ved en Gudstjeneste i Juletiden, at

dette Ekko fik et ogsaa kuriøst Udtryk. Jeg havde talt om Guds

Kærlighed, der var saa stor, at han gav os sin eenbaarne Søn. Jeg

formede da et Spørgsmaal omtrent saaledes: »Mon der paa denne

Jord vilde kunne findes en Fader, der saaledes frivilligt vilde ofre

sit eneste Barn i Synderes Sted, til Lidelse, Pinsel og Død?« Jeg

gjorde et lille Ophold, satte ligesom en Tankestreg. Da svarede

en lille Dreng i Kirken med Overbevisningens Styrke, øjensynligt

grebet af Spørgsmaalets Alvor, et højt og lydeligt

»Nej«.

Jeg

fortsatte: »Ja, Du har Ret, min Dreng, ingen jordisk Fader kunde

bringe det Offer, Gud bragte.« Siden hen er denne Drengs Svar

bleven mig et typisk Udtryk for,

hvilke Toner

der særlig gav Gen?

klang i Esajas Menighed, nemlig de dybe Toner om Guds Kærlig«

hed i Jesus Kristus: