121 / 138
113
Sm il beduiner med jubel og spas!
se, hvor han smiler så huldt- til sit glas!
kagen og kahven er ret ham tilpas,
hvor han er i værdigheds stads.
Sørg beduiner så sort som en Rus!
klag du på klipperne sorgfuld og studs;
hyl du i sandørknen h ø jt som struds,
og riv din kabuds!
Græd du som regnen, der plasker på træ ’r!
som din Sulejka for bort fra din færd!
Pib du som stormen blandt krigernes spær,
ti han bliver ej her.
Han fra vort selskab d rag er;
de ham på Ehlers tager.
Der skal hans tordenrøst høres på tra p p e rn e ;
ja de skal mærke ham der.
Solen sortner, når han går,
og vi klage i det fjærne;
føleligt vi savne får
hans oplysnings stjærne.
Hvem skal nu læse for arbejdermænd?
Hvem skal opmuntre vort spil og vort spænd?
Hvem skal vort ovn væsen bedre igen?
— Dog håb! vi skal se ham igen.
8