127 / 138
119
II.
Til F rede rik K rarup .
S o l o i n e d C lio r .
M el.: N u er det Btille, lian har os forladt.
Sn art b li’r det stille, han har os forladt,
K raru p , den gam le U rostifter,
E j han nu „h v is le r“ i k jo lig e N at
Og forforer til svare B ed rifter.
K am pm ann og „M e n stru p “ faa nu Ro,
„D en gam le S la n g e “ rejser jo .
C h o r.
M el : Og det var i Aaret attenhundred og syv.
A k A nd ers han h ar m istet sin allerbedste Ven,
O g „ L y s e t “ skinner so rg e lig t alene,
O g Ankeprotokollen den lig g e r uvort hen
Med B lad en e saa skjæ re og saa rene.
H vem skal nu præ sidere i Bustekom ité
O g hvem skal holde U d k ig med L atrin ern e?
H vem stænker med K arb o l
Og holder skrap K ontrol,
N aar slemm e S y g e rs Hæ r
V il komme os for næ r?
A k ! det vil vare længe, fe r vi K r a r u p faa igjen ,
O g han kan ej erstattes, to r je g mene.