128 / 138
Han drager nu om kring ved M osel og ved R h in ,
D er aabnes barn K un d sk aben s Porte,
Som K j ender der han sm ager paa Mad og paa V in ,
Forfæ rder alle K elln ere sorte.
D e V ises Sten, den sø g e r han stad ig fjern og næ i,
Og id elig han hvæ sser sit dogm atiske S p æ r;
Han sm ukt sig mon beté
V ed M ain saa ve l som S p re e ;
F n D oktorhat m in tro
H an henter eller to,
Men snart han mæ t a f T ysk lan d v il snore R andslen sin
S a a finde vi ham læ ngere borte.
N u d ristig ned han stiger fra A lpernes M ur
T il
„bella Ita lia s
“ Dale,
Og P aven be’r ham v e n lig t ind i sit F an gebur,
D er holder ved D ineren han en T ale.
E n saadan har man a ld rig i V atikan et hort,
Og alle F o lk kan se, at hans H elligh ed er rørt.
Han tryk k er K r a r u p s H aand
Og p riser højt hans A and,
Og hoflig han mon b e’e
H am snart igjen at s e ;
Sm u kt b yder han ham A rm en, at de kan g a a en T u r
S a a viser han ham alle sine Sale.
Men saa faar K r a r u p nok a f Fiascone og Rom .
S a a sejler han paa M iddelhavets V ande.