Collegium Mediceum
den 29de November 1879.
115
M el.: Der var engang en tapper mand.
Nu rustes vintrens våbenfærd
med frostens skarpe pile,
men vi vil ad den herres hær
og ad hans trusler smile;
vi sidde sammen, ven ved ven,
her i vor trygge rede,
der findes reder få som den
til læ mod vintervrede.
Her fandt vi fristed jo og ly
mod mer end uvejrs truen:
et skjul m idt i den travle by,
et arnested for luen,
hvor vi kan spejde åndens færd
igennem tid er lange,
hvor vi kan hvæsse tankens sværd
og hore musers sange.
Og her en broderflok vi fandt,
hvor efter dagens meje
ved ordets leg den tyngsel svandt,
som kunde sindet bøje:
8
*