279 / 788
Cirk. ang. Understøttelse.
199
1934.
vægring har bragt sig i en saa alvorlig Nødssituation, at 27Marts.
Hensynet til deres Helbred eller Velfærd gør det paatræn- Nr.
gende nødvendigt, at det offentlige træder til, følger det af
Forsorgslovens § 306, at den Hjælp, der herefter bliver for
nøden for at afhjælpe den Trang, som de efter det anførte
maa siges selv at være Skyld i, i ethvert Tilfælde kun kan
ydes gom Kommunehjælp med Tab af Valgret og Valgbarhed,
medmindre Kommunalbestyrelsen efter Indstilling af det
sociale Udvalg undtagelsesvis beslutter, at Hjælpen ikke
skal have denne Virkning.
Opmærksomheden henledes dog herved paa, at An
vendelsen af Bestemmelsen i § 306 forudsætter, at den af
paagældende udviste Adfærd er af en vis alvorligere Ka
rakter, hvorimod det ikke er Meningen, at § 306 absolut
skal anvendes, fordi han i et enkelt Tilfælde uberettiget
har nægtet at overtage et ham anvist Arbejde — maaske
paa Grund af Uvillie mod dette bestemte Arbejde, en op-
agiteret Stemning, Paavirkning fra Kammerater eller lig
nende.
Forsaavidt den understøttede Person uafbrudt i længere
Tid udelukkende eller næsten udelukkende har opretholdt
Livet ved Kommunehjælp, og det maa antages, at hans
Krav om Hjælp skyldes aabenlys Arbejdslede eller Lyst til
at ligge det offentlige til Byrde, skal den Hjælp, der ydes
ham, i Medfør af § 310 betragtes som Fattighjælp for ham,
indtil Kommunalbestyrelsen paa hans Begæring maatte
træffe Bestemmelse om, at han ikke længer skal betragtes
som oppebærende Fattighjælp.
B.
Medens Loven om offentlig Forsorg saaledes i denne
som i andre Henseender indeholder udførlige og udtømmende
Regler om
Virkningen
af den Hjælp, der i hvert forekom
mende Tilfælde ydes, indeholder Loven kun en enkelt vej
ledende Regel om, paa
hvilken Maade Forsørgelsen i Enkelt
tilfældet skal ske.
Hvad særlig angaar Spørgsmaalet om,
hvorvidt der som et Led i Forsørgelsen af de heromhandlede
Personer kan anvendes Anbringelse paa Arbejdsanstalt, et
Spørgsmaal, som Ministeriet tidligere i forskellige Skrivelser