Previous Page  281 / 788 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 281 / 788 Next Page
Page Background

Cirk. ang. Understottelse.

201

1934.

Forsørgelsesmaaden,

og Bestemmelser herom maa derfor soges 27Marts,

andetsteds, nemlig i de fornævnte Bestemmelser i § 45 og Nr. 49.

navnlig i § 30.

Af § 30, Stk. 3, fremgaar det, at Anbringelse paa Ar­

bejdsanstalt vil kunne anvendes overfor

Personer, der ikke

egner sig til Forsørgelse i Hjemmet.

Herom skal nærmere

bemærkes, at det af Arbejdsanstalternes særlige Karakter og

den paa disse — og udenfor disse, jfr. § 46 -— gældende

Arbejdspligt følger, at de i særlig Grad kan anvendes overfor

Personer, for livem en saadan Arbejdspligt maa antages at

være af Betydning, idet de uberettiget liar nægtet at over­

tage anvist Arbejde eller paa anden Maade liar vist Ulyst

til Arbejde, og der derfor er en Mulighed for, at de ved Op­

hold paa en Arbejdsanstalt kan bringes til at indse Nødvendig­

heden af, at de opfylder deres Pligt til gennem Arbejde i

videst muligt Omfang selv at sørge for deres Underhold.

Den samme Betragtning gælder i endnu højere Grad de i

Lovens §310 omhandlede Personer, der uafbrudt i længere

Tid udelukkende eller næsten udelukkende har opretholdt

Livet ved Kommunehjælp, og om hvem det maa antages, at

Kravet om Hjælp skyldes aabenlys Arbejdslede eller Lyst

til at ligge det offentlige til Byrde.

Hvor det sociale Udvalg skønner, at Anbringelse paa

Arbejdsanstalt vil være den bedst egnede Forsørgelsesmaade,

kan Udvalgets Skøn, som det fremgaar af § 45, Stk. 2, ind­

ankes for Amtet i Overensstemmelse med de almindelige

Regler i § 50, men vedkommende trængende maa indtil

videre rette sig efter det sociale Udvalgs Bestemmelse.

Hvad endelig angaar de til Arbejdsanstalterne knyttede

Forsørgelsesafdelinger, jfr. § 36, Stk. 2. bemærkes, at disse

er bestemt til Anbringelse af Folk, der ikke kan klare sig

selv, og for hvem andet Anbringelsessted vanskeligt kan

skaffes, f. Eks. gamle eller svagelige Personer, jfr. § 32, hvor

det yderligere udtales, at Børn kun maa anbringes im t

midlertidig paa saadanne Afdelinger, og at der i intet Tilfælde

maa indlægges Personer, som ved Ufordragelighed, Doven­

skal), Drikfældighed eller lignende kan befrygtes at ville