1934.
200
Cirk. an ". Understøttelse.
27Marts,
har haft Lejlighed til at ndtale sig om, skal man, efter af
Nr. 49. Spørgsmaalet har været optaget til fornyet Overvejelse, med
dele følgende angaaende Ministeriets Syn paa dette Spørgs
maal:
Af
almindelige
Bestemmelser om, paa hvilken Maade
Anbringelse paa Anstalt a f den ene eller den anden Art
—
»Forsørgelsesanstalter« i videre Forstand -— indgaar som et
Led i de trængendes Forsørgelse, findes i Forsorgsloven kun
Bestemmelserne i § 30, Stk. 3, og § 45, af hvilke navnlig den
første er af Vigtighed. Ifølge denne Regel i § 30, Stk. 3,
skal Understøttelse i Hjemmet, hvor Forholdene tillader
dette, gaa forud for (Anbringelse i Pleje eller) Indlæggelse
i Forsørgelsesanstalter.
Hernæst findes i §§ 34—42, jfr. §§ 43 og 46, forskellige
Bestemmelser angaaende Oprettelse og Godkendelse af en
Række Anstalter og Hjem, om i hvilket Omfang Kommu
nerne er pligtige at oprette saadanne Anstalter, om Regle
menter og Takster for disse m. v., og i de nævnte Bestem
melser gives der ligeledes i et vist, omend begrænset, Om
fang Direktiver for, hvornaar og under hvilke Omstændig
heder de enkelte Former for Anstaltsbehandling kan an
vendes, dog saaledes at kun de almindelige Rammer derved
fastlægges.
Angaaende det her foreliggende Spørgsmaal om Ind
læggelse specielt paa
Arbejdsanstalt
gives der ingen særlig
Vejledning i § 36. Derimod findes der i Forsorgslovens
Kapitler XXV—XXV II en Række Bestemmelser, hvorefter
Anbringelse paa disse Anstalter kan eller skal anvendes som
et Led i Foranstaltninger overfor de dér omhandlede for
sømmelige Forsørgere m. fl. Men der er her Tale om
særlige
Regler, hvor Adgangen til Anbringelse paa Arbejdsanstalt
i
det væsentlige
er at opfatte som en Tvangsforanstaltning over
for de paagældende Personer paa samme Maade, som An
bringelse paa Arbejdsanstalt efter Reglen i § 200, Stk. 3,
jfr. § 217, anvendes som Tvangs- og Sikringsmiddel overfor
Alimentanter. Det væsentlige i disse Bestemmelser er ikke
at give Anvisning paa Anstaltsanbringelse som et Led i