Forord
Nybørs, der laa paa Slotsholmen, og Højbroplads, der stadig er beliggende
midt i det gamle København var tidligere meget eftertragtede af bolig
søgende københavnere. Forlængst er Nybørs nedrevet, men Højbroplads
eksisterer stadig, om end den helt har skiftet karakter, idet dens ejendomme
nu er indrettet til kontorer og forretninger. Indvendig er de fleste derfor
helt ombygget og moderniseret, men da facaderne kun i enkelte tilfælde
er blevet berørt, er det stort set lykkedes at bevare den i den skikkelse, den
fik efter byens brand 1795, da den blev anlagt paa tomterne a f de to stræder:
Højbrostræde og Store Færgestræde. Mærkelig nok er dens udseende heller
ikke blevet skæmmet af trafikens stigende vækst i de senere aar, for nu som
for gaar al færdsel fra den indre by til Slotsholmen og Amager over Høj
broplads. Da det maleriske torveliv, der udfoldede sig paa den i ældre tid,
heller ikke er helt forsvundet, fornemmes paa dette sted i den gamle by
derfor stadig noget af den specielle københavnske atmosfære, som har skabt
vor hovedstads ry som en venlig og hyggelig by.
Om Nybørs skæbne, som vel kun de færreste i vore dage erindrer, og om
Højbroplads-de to steder, hvor det jubilerende assurancefirma Aug. Borgen
i den længste tid af dets hundredaarige tilværelse har haft til huse - handler
dette lille skrift.