358
Med R eform ationen fik Bog trykkerkun sten jo i det hele taget V ind i Sejlene,
og flere T ry k k e r ie r oprettedes, ligesom det ogsaa blandt læ rde F o lk ansaas for
en passende Beskæ ftigelse at give sig af med Bogtrykkun sten . Kong F rede rik
d.
3
die havde ogsaa paa Slottet sit eget Bo g trykke ri, som ogsaa T y g e B rah e paa
Hveen.
N atu rligvis v a r Bog tryk k e rie rn e i det
16
. A a rhund red e kun sm aa V irksom
heder, som sjæ lden havde m ere end
3
à
4
H aandp resser. I A a re t
1606
paabød
Ch ristian den Anden, at en E je r af et T ry k k e ri skal fo rsyn e sit Etablissement
med de nødvendige S k rifte r og fo røv rig t alt, som dertil h ø re r og i T ilfæ lde af,
at han ikke selv kan læse K o rrek tu r, skal han ansætte belæste og læ rde K o rrek
turlæ sere sam t flittigt in sp icere disse o. s. v. Illu strerend e i denne Henseende
er det ogsaa, at da U n iversitetsbog trykker
Monings
E n k e søgte om Privilegiet
fo r sig, b lev dette kun tilstaaet hende paa den Betingelse, »at hun maatte holde
saa gode og dygtige Svende og saa rene Bogstaver, at intet d erp aa kunde klages.«
E fte r at Laugsvæ senet i
1777
v a r forsøgt afskaffet, b landede R egeringen sig i
T ryk k e rie rn e s Sager, idet der udgaves en Fo ro rdn in g , h vo ri det bl. a. bestemtes,
at T ry k k e ria rb e jd e rn e maatte væ re i A rb ejd e fr a K l. 6 om Morgenen til Kl. 8
om A ftenen om Somm eren og fr a K l.
7
Morgen til K l.
9
A ften om V interen . Men
det b lev jo i de Dage ikke taget saa nø je med O verho ldelse af de kongelige Fo r
ordn inger.
E r der noget, som h a r Nutidens Bog trykk e re s In te resse er det v e l de Konkur
renceforho ld , hvo runder Faget lever. A f betydelig In te resse er det i denne Hen
seende d erfo r at se, at lignende K on ku rren ce fo rho ld aldeles ikk e v a r ukendt i
gam le Dage, idet der allerede i det
16
. A arhund rede fr a Bo g tryk ke rn e s Side
klages over de utilbørlige Indgreb, som finder Sted i deres Næ ring, idet en
Mængde Ikk e -F ag fo lk udøvede og derved skæmmede det van skelige Kunst-
haandvæ rk . Saaledes da i
1630
de to københavn ske B o g tryk k e re ,
Sartor
og
Martzan
konku rrered e om T rykn ingen af Ch ristian den F je rd e s Fo liob ib el, hvis
Udgave foranstaltedes af Universitetet. Medens Sa rto r fo rlang te 6 D a le r Species
pr. A rk , erklæ rede Martzan at ville gøre det fo r det halve.
Bog trykkern e søgte d erfo r ofte til Myndighederne og anmodede om at skaffe
en bedre Orden tilveje og fo rbyde »V inkeltrykkerierne«. D e r toges fr a Øvrig
hedens Side ogsaa visse Hensyn til K lagerne, idet der sattes skæ rpede Bestem
m elser fo r Oprettelse af nye T ry k k e rie r. Saaledes g jo rd es E tab leringen af T ryk
ke ri afhængig af Magistratens T illadelse, og An søgeren forp ligtedes ved sin Ed
til ikke at trykk e noget, som Øvrigheden ikk e p aa F o rh a an d havde givet sit
Sam tykke til.
Med Hensyn til Fagets tekn iske Udvikling saa gennemgik den gam le Træ-
haandp resse ingen væsentlig Udvikling fr a Gutenbergs T id og til Begyndelsen af
det
18
. Aarhundrede, men herefter begynder man fo rske llig e S teder i Evropa
at fo rbed re dette Væ rktø j. E fte r flere fo rskellige T illøb v a r det saa, at en Tysker,
Johan Friedrich Gottlieb König,
opfandt den m ekan iske Hu rtigpresse, en Opfin
delse, der fik en overorden tlig Betydn ing fo r Bogtrykket. Gutenbergs Presse
kunde antagelig præ stere ca.
300
A ftryk pr. Dag af fo rho ld sv is smaat Format,
fø rst et P a r Hundrede A a r derefter v a r P ressen saa v id t forbed ret, at der
kunde tages ca.
2000
A ftryk pr. Dag, men Kön igs Hu rtigpresse, der b lev dreven
af en Dampm askine og som b lev bygget til »Times«, leverede
1100
Eksemplarer