355 / 717
359
pr. T im e a f et F o rm a t, der v a r langt stø rre end det Haandpressen magtede. Det
var dog fø rst om k ring
1840
, at Hurtigpressen kom til mere alm indelig An ven
delse i det væ sen tlige til A v istryk .
F ra nu af tog Udviklingen jo F a rt. Maskinerne fu ldkomm engjordes m ere og
mere, Sk riftfo rm e rn e udvikledes, T ry k fa rv e n forbedredes og Skriftstøbn ingen
opfandtes. Det store, epokegørende F rem sk rid t oprandt med Sættemaskinen, og
Johan Gutenberg.
ejendommeligt nok v a r det en dansk Mand, Typografen
Chr. Sørensen,
der v a r
Skaber af den fø rste Maskine af denne Art, en Sætte- og A flæggemaskine, der
vel aldrig fik nogen v id e re p rak tisk Betydning, idet denne Maskines hele Me
kanik i sin kom p licerede P rim itivitet v a r altfor van skelig at faa til at arbejde,
som den skulde. Men ikk e desto m indre b lev Sørensens geniale Idé snart efter
fulgt af and re M askiner, der som Følge af de alm indelige tekn iske og m askinelle
Frem skrid t fo rbed redes m ere og mere, indtil den Fu ldkomm enhed naaedes, som
den moderne Sæ ttem askine repræ sen terer.
Den moderne T id og det moderne Forretn ingsliv har jo i høj G rad taget Bog
trykkunsten i sin T jeneste. Bog trykkeriern e er fra at væ re len H aandvæ iks-
kunst mere og m ere tvunget over i en T ilrettelægning af A rbejdet eftei len e in
dustrielle B e tn ingslin ie r, som i Renku ltu r særlig er ført vid t frem i den moderne