706 / 717
domme, Vedtægter eller Skikke, der stride imod Vore Love; men vi ville aldeles
løse disse Baand, som ved Misbrug ere indførte og ved Sædvaner hævdede,
hvorimod saa vel udlændiske som indlændiske Haandværkere i Vore Biger
og Lande, herefter som tro Undersaatter, ene og alene have at rette sig efter
Vore Love og landsfaderlige Buds Forskrifter.«
Snedkerne vedblev længe med deres Forsøg paa at gøre Hjul- og Stelmager-
lauget Indpas i Næringen, idet de søgte at hævde, at det var deres Arbejde at
forfærdige Karetfadninger og deslige. Allerede straks efter at Hjul- og Stel-
magerlauget havde faaet sine nye Laugsartikler, gjorde Snerkerlauget saadanne
Forsøg. Derom vidner et Dokument, som Hjul- og Karetmagerlauget endnu
opbevarer. Deri hedder det: »Efter den velædle Magistrats Anordning og Be
faling, at Hjul- og Stelmagerne her udi den kongelige frie Besidensstad Kjøben-
havn Bevilling er tilladt en Sammenkomst her paa Kjøbenhavns Baadstue den
7. August Anno (16)86 angaaende samtlige Mestere, som da tilstede vare, om de
alle endrægtelig vilde være (varetage,) og før Mantinuere sit ærlig lærte Hjul
og Stelmager-Haandværk for den Indpas, at Snedkerlauget dem vil tilføje, og
efter Spørgsmaal udaf Oldermanden til bemeldte Mestere udi deres høivise
Her Baad — Her Johan Høiers egen Præsent. Saa svarede alle og enhver af de
forbemeldte Hjul- og Stehnagermestere, at de vilde vedstaa deres ærlig lærte
Haandværk og af yderste Formue at andrage hos vore velædle Magistrater om
den er egenmægtig forbuden af Snedkere ved Politikommission. Hvad alle og
enhver sig derude aller ydmygeligst haver at efterleve.«
Siden den Tid gjorde Snedkerne dog ofte Forsøg paa at blande sig i Hjul-
og Karetmagernes Arbejde, navnlig hvad polerede Yinduer angik, idet de paa
stod, at poleret Træarbejde sorterede under Snedkerhaandværket, indtil der
endelig i en Baadstueplakat af 26. April 1937 blev udtalt, at Hjul- og Karet-
magerlaugets Mesterstykke i København for Fremtiden skulde bestaa af en
tosædig eller flersidig Karet eller Fadning af en Vienervogn med bevægeligt
Forsæde samt polerede Yinduer paa Siderne. Saa var Spørgsmaalet løst for
bestandig og siden har der ingen Tvistighed af Betydning været imellem de
to Laug.
Ligesom alle de andre Laug, saaledes er jo ogsaa Hjul- og Karetmagerlauget
allerede for en Del Aar siden ophævet som Laug i den Forstand som tidligere,
og de gamle Laugsartikler er sat ud af Kraft, men Hjul- og Karetmagermestrene
i København har dog endnu tilligemed forskellige Beminiscenser fra gammel
Tid ogsaa gemt nogle af de gamle Laugsrekvisiter og Insignier, saa som en ejen
dommelig smuk, gammel Lade, bekostet 1725 af samtlige Laugsmestre og til
lige en sølvbeslagen Ibentræs Oldermandsstok med afsat Alenmaal tillige med
en Mønsteralen, som indeholder 5 forskellige Maal, deriblandt sikkert nok og
saa Prøvemaalet for Sporvidden. Endelig opbevares der ogsaa i Lauget en ejen
dommelig, saakaldet Skafferstok, som var et Funktionstegn for den udvalgte
Skaffer, og hvormed han bød Tavshed, naar der i Laugsmøderne skulde holdes
Tale. Saadanne Minder om svundne Tider er det jo altid godt at holde Hævd
over og — Tiderne skifter — hvem ved, om ikke kommende Slægter kan finde
for godt igen at kalde de gamle Laugsforhold tillive — det har man set før —
og saa har saadanne Ting naturligvis saa meget desto større Betydning.
Som det gik de øvrige Haandværkslaug ved Næringslovens Ophævelse af
710