DanskHaandværkerStat

708

»Ingen maa sig af Hjulmands-Haandværk ernære, enten selv ar arbeide eller

Svende og Drenge at antage eller holde, førend han har vundet sit Borgerskab,

og er i Lauget indskreven; Forser sig nogen herimod, da bøde til Lauget første

Gang 4 Rdlr., anden Gang dobbelt saa meget, og tredie Gang straffes paa Krop

pen. Oldermanden maa 4 Mestere udnævne, som skal være berettiget til, med

ham og en af Underfogderne, Bønhasere at udsøge og af dem oppebære den

ovenbemældte Straf; men hvis de den ikke strax betale, maa de, uden nogen

Henseende til deres Jurisdiction, hvor de træffes, henføre dem til Stadens Ar

resthus, indtil de Bøderne betale. Paa det Hjulmændene sig af deres Haandværk

desbedre kan ernære, skal det herefter aldeles være forbudt noget Hjulmands-

arbeide her i Staden fra fremmede Steder at indføre, under Konfiscation, Politi

mesteren, Lauget og Børnehuset i Christianshavn til lige Deling.«

Disciplinen var den Gang meget stræng, og naar f. Eks. en Svend var utilfreds

med den Kost, Mesteren bød ham, skulde han for hver Gang, det skete, betale

2 Rdlr. til Laugets fattige eller straffes 2 Nætter og Dage paa Vand og Brød, og

var det en Dreng, skulde han straffes paa Vand og Brød 2 Dage i Raadhuskjæl-

deren. I Hjulmandslaugets Drengeprotokol findes følgende Erklæring:

»Saasom jeg undertegnede Jørgen Christoffersen haver forset mig imod min

Lærermester Peter Andersen, og mod dette lovlige Hjulmandslaug, her udi Kjø-

benhavn, efter min Læreart; thi forpligter jeg mig inden 14 Dage fra under

skrevne Dato fra Kjøbenhavn formedeis min store Forseelse at forføie og ei

efter denen Dag formedeis den Sags Skyld, at søge Arbeide her udi Byen, langt

mindre der at nedsætte mig, eller udi Hjulmandslauget at blive Mester, ei heller

mig paa 3 Mile nær Kjøbenhavn at nedsætte. Hafnia den

. Feb ruar 1695.

Jørgen Christoffersen.

Egen hon.«

Ja, endnu i vort Aarhundrede var Laugsdisciplinen overordentlig stræng. Saa-

ledes byder »Forordningen af 21. Marts Aar 1800 angaaende Haandværks-

laugene i København«: »at om Svende, aftalte imellem sig ikke at ville arbeide

hos hin, eller denne Mester, da skulle det Laugs Svende ikke mere tillades at

have Herberge eller Forsamlingsstue, og derhos skal Ophavsmændene til Sam

menrotteisen dømes til at arbeide 1 eller 2 Aar i Forbedringshuset. Dersom

flere eller alle Svende, efter Overlæg forlade Værkstæder og Mesterens Arbeide,

da bør de hver for sig betale 4 Rdlr. til de Fattige og Hovedmanden desuden

hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 4 Dage. Skulde noget helt Laugs

Svende vedtage at forlade Arbeidet, da bør Ophavsmanden til saadan Sammen-

rottelse, dømmes til at arbeide i Rasphuset i 2 Aar, og et saadant Laugs Svende

ikke tillades at have Herberge eller Forsamlingssal. Men dersom deres For

vovenhed skulde gaa saa vidt, at de turde søge at forlede andre Laugssvende til

at følge deres Exempel, og tage Del i deres Opsætsighed imod Lovene, da bør

de, som den offenlige Roligheds Forstyrrere straffes med Fæstningsarbeide i

Jern i

Aar, og derefter forvises Landet. Saa bør og de andre Laugs Svende,

som have taget Del i saadan Stempling, anses og dømmes efter de ovenfor

skrevne Regler.«

I Forordning om Laugene udi Kjøbstæderne i Danmark og Norge af 23. De