DanskHaandværkerStat

H J UL - OG KA R E TMAG E R L A UG E T

E1 KØBENHAVNSKE HJUL- OG KARETMAGERLAUG blev stiftet i Aaret

1662. Lauget hører altsaa ingenlunde til de ældste faglige Organisationer

indenfor Haandværket, men det er dog gammelt nok til, at dets Medlemmer

gennem de skiftende Tider har været med i den rige Udvikling, Haandværket

har gennemgaaet fra Renaissancens Dage indtil nu.

Med Hensyn til Fagets Arbejder og disses Art har de alle Dage været betinget

af den særlige Tilstandsform, Folk og Samfund, ikke mindst Bysamfundene

levede under. Af Stadsvogne brugtes saaledes i ældre Tid kun meget faa, fordi

Vejene var daarlige og Købstadgaderne snævre og ufremkommelige, og Arbejds

vognene var af saa simpel Konstruktion, at de meget let uden særlig Færdighed

kunde forfærdiges af enhver Træarbejder. Hele Understellet bestod oprindelig

kun af et Pa r nøgne Træaksler uden Kæpstok eller Vridskammel, sammenføjede

med en Langvogn, der som oftest bestod af et Stykke tvejet Naturtræ. Vognene

var den Gang nemlig stive, og man kendte hverken til Tyve eller Vrid. Den

eneste Bevægelighed bestod i den Giring, Langvognen havde ved Hovedbolten.

Skulde Vognen vendes paa et snævert Rum, maatte den »kastes«. Vognstangen

var en lignende tvejet Naturgren, hvis tvende Arme var fastgjort i Forakslen

paa samme Maade, som man endnu ser det ved gammeldags Rønderslæder eller

ogsaa brugte man to Sæt Enspænderstænger jævnsides hinanden, hvoraf de

inderste Stænger samlede var anbragt i Forakslen, medens de to yderste ved

Øskner var fastgjort paa Akselarmens Hoveder. Det var kun Hjulene, med hvis

Forfærdigelse det havde nogen Vanskelighed. De var sammensatte af et Nav,

der uden Bøsning eller Dumlinger passede om Akslens Træarm, fastholdt dertil

med Lynser eller Lundstikker, samt i Reglen 12 Eger samlede i

med Tapper

sammenholdte Fælge, dog at man ogsaa brugte hele Hjulringe, dannede af en

smidig Gren. Senere beslog man Fælgerne med Hjulskinner af Jern. I Aksel

broerne var der nedfældet 4 Vognkæppe, hvorimellem den simple Fadning hvi

lede. Paa Rejse brugte fornemme Folk at anbringe i Fadningen deres lukkede

Bærestole med Ruf, som en Art Kalescher. Men for Resten var Vejene af den

Beskaffenhed, at de Rejsende foretrak Heste til Befordringsmiddel. Herrerne

og de unge Damer red, men gamle og svage Folk og vel ogsaa mange Damer

foretrak at lade sig bære frem i Bærestole eller Kalecher, som ved Hjælp af

Aag og elastiske Stænger blev baaret frem af fire Heste. Hvem ved, om ikke