703 / 717
707
Hus uden for Nørreport og Rasmus Hjulmand med sin Hustru uden for Vester
port. Resten boede i Ryens vestlige Del. I St. Pederstræde boede Niels Jensen
Hjulmand og Peder Nielsen Hjulmand; i Teglgaardsstræde Jørgen Hjulmand,
tilhuse hos Anne Eriksens, hvis Mand var fraværende som Krigsfange; i Peder
Hvitfeldstræde boede Niels Lauritzen Hjulmand, Christen Jakobsen Hjulmand,
og i »Nils Islænders Gang« ved samme Stræde Jost Jakobsen Hjulmand, og alle
disse tre havde hver en Medarbejder. I Anders Sværdfegers Gaard paa Rosen-
gaarden boede Niels Hjulmand, der arbejdede med en Medhjælper; i Aabenraa
boede Peder Hjulmand, og endelig boede den omtalte Enke, Zidze Hans Hjul
mands i Fiolstræde. Mærkelig nok
boer de fleste Hjulmænd endnu i
samme Rystrøg.
Men da Krigen 1658—60 var
overstaaet, blev Suveræniteten ind
ført, og da Kongen ved den Lejlig
hed skænkede Kareter til de Mænd,
som særlig havde været virksom
me ved denne Regivenhed, lige
som han ogsaa lod Ryens Hoved
gader rydde for Skure, Kælderhal
se, Trapper og Udbygninger, saa
man — hvad der ikke før havde
. været Tilfælde — nu kunde kom
me frem med saadanne Køretøjer,
var der stedse flere og flere, der
anskaffede lignende Befordrings
midler, saa det ikke varede længe,
inden enhver nogenlunde velha
vende Familie i København havde
en Karet, og derved opblomstrede naturligvis Hjulmandsprofessionen. Ifølge
Optegnelser i en Protokol, som Hjul- og Karetmagerlauget ejer, var der i
Oktober 1662 allerede 10 Hjulmandsmestre i København, og i Aaret 1680
var der 17, idet der i Aarenes Løb var kommet 15 nye Mestre til, me
dens der var afgaaet
8
ved Døden. I Aaret 1684 synes der at være sket en
Forandring i Lauget; thi i dette Aar blev indbyrdes imellem Laugsbrødrene
alle Laugets Ejendele bortsolgte. Sandsynligvis er dette Sket i Følge Forord
ningen af 23. December 1681, der havde til Hensigt »at afskaffe adskillige An
ordninger, som tværtimod Loven, Recessen og andre Forordninger (især dem
af 1613, 1621 og 1622) i Laugene i København ved Tidens Længde sig haver ind
sneget, hvorved Gud fortørnes, stor Ødselhed foraarsages, Haandværksfolkene
med unyttig Omkostning besværes, og Tiden, som de til deres Næring skulde
bruge, unyttig bortspildes«. Ifølge denne Forordning maatte der nemlig ikke
mere ved en Mesters Indmeldelse eller lignende Lejlighed holdes Gæstebud
eller Drik, og heller ikke var det tilladt at holde nogen »fri Mandag eller anden
Drikkedag«. Ved denne Tid fik Laugene saa det ene efter det andet nye Laugs-
artikler, og saaledes fik ogsaa Hjulmændene den
6
. Marts 1686 deres nye Laugs-
artikler, hvori det hedder:
45*