ALMINDELIGE BETRAGTNINGER
VEDRØRENDE HAVNENS GUNSTIGE
UDVIDELSESBETINGELSER
D
et var med en lykkelig Haand, at Biskop Absalon
i Midten af det 12. Aarhundrede udførte de store
Arbejder: Udbygningen af Landsbyen »Hafn«,
Opførelsen a f den befæstede Borg og Udførelsen
a f forskellige Havneværker, Broer og Moler, som danner
Grundlaget for Staden København og dens Havn. Det ca.
i
,3
km brede Sund mellem Sjælland og Amager udgjorde
et Fladvand med spredte Holme og dybere Løb derimellem
og har sikkert fra de ældste Tider været benyttet a f vore
Forfædre som en naturlig Havn, hvor de kunde finde Læ
for deres Baade, og herfra foregik ogsaa fra ældste Tider
Baadefarten over til Skaane.
Nogen Opgivelse a f Vanddybder kendes ikke fra den
ældste Tid, men man kan i al Almindelighed gaa ud fra,
at Vanddybderne til fast Bund i Havnen og i Løbene
nogenlunde maa have været de samme igennem Tiderne lige
indtil det 18. Aarhundrede eller i alt Fald ikke er blevet
forøgede, idet man dengang ikke havde tilstrækkelig stærke
Gravemaskiner eller Redskaber til at udgrave i Havnens
haarde Lerbund. Ved nyere Maalinger i de nu opfyldte
Dele a f de grundede Løb mellem Holmene og Sjællands
kysten er det fastslaaet, at Vanddybderne her har været
højst 2—
3
m. Kronløbets Dyb med
5
å 6 m Vand har strakt
sig helt ned til Syd for nuværende Knippelsbro. Her delte