KøbenhavnsHavnsUdvikling

HAVNENS BOLVÆRKER OG KAJANLÆG

bevirker, at de saa frygtede, kun i stærkt Saltvand levende,

Pælekrebs, som man andre Steder med stor Bekostning maa

beskytte sig imod, ikke findes i vor H avn. Pæleormen, som

taaler noget ferskere Vand, har tidligere, men dog i ringere

Grad, angrebet Træværket —mest i Havnens nordre Del, idet

Vandet i Sydhavnen er i mere intim Forbindelse med Koge

bugts ferskere Vand. Det er derfor navnlig i Nordhavnen,

man tidligere har beskyttet de permanente Havneværker af

Træ med Jernp lader eller Sømbeslag. I de senere A ar er

Pæleormens Angreb blevet alvorligere, selv inde i den indre

Del a f H avnen, hvor f. Eks. Bolværksunderbygningen ved

Havnegades Kaj mur nu er stærkt angrebet, saaledes at en

Ombygning maa være snart forestaaende.

HAVNENS BOLVÆRKER OG KAJANLÆG

en forholdsvis billige Fremstilling a f Bolværker i K ø

benhavns Havn har medført, at der ikke her, som ofte

i moderne Havne, gennemgaaende er opført høje Pakhuse

med tilhørende Krananlæg bag Kajen til fuld Udnyttelse

a f denne, men at der, naar undtages en Del af Frihavns-

omraadet, i Stedet for er udført længere Kajstrækninger med

billige enetages Skure eller kun med Oplægningspladser —

hvortil Losningen foregaar med Skibets egne Grejer —, hvilken

Anordning i mange Tilfælde er den mest økonomiske. Dette

Forhold har sat sit Præg paa Havnen med de mange Kajer

og de forholdsvis faa Kraner.

I den ældre Tid udførtes Kajindfatningerne a f Træ og be

nævnedes Bolværker, og denne Betegnelse benyttes stadig,

naar der er Tale om Kajindfatninger i Almindelighed, uanset

at Konstruktionen har skiftet Karakter og f. Eks. udføres som

Kajmur til fuld Dybde, som Kajmur paa højt Pæleværk eller

udføres a f J e r n . Naar der derfor i det følgende er Tale om

Bolværker, og der ikke specielt nævnes Konstruktionen eller