64 / 261
5o
KØBENHAVNS HAVN
væsentligste a f Stenkastninger
paa
begge Sider a f en Pæle-
række.
Efter Frihavnens Fuldførelse viste det sig, at der med nord
lig og østlig Vind var stærk Uro i Farvandet, til dels paa
Grund af Bagslag fra Langeliniekajens lodrette Bolværk,
og Uroen forplantede sig ind i Frihavns-Bassinerne gennem
Indsejlingen. Man saa sig derfor nødsaget til at dække
Yderhavnens Farvand ved Udførelse a f Bølgebryderne mod
Nord, hvilket Arbejde udførtes i Aarene 1900—1904- Kon
struktionen paa lavere Vanddybde blev den samme som for
Bølgebryderne mellem Lynetten og Trekroner, medens den for
Dybderne fra 6 til 7V2 m udførtes som Frihavnsbølgebryderen
a f hule Betonblokke i flere Lag. Bølgebryderne forsynedes
ved Kanterne a f Kronløbet med Molehoveder, paa hvilke
er installeret skiftevis røde og grønne F y r med Formørkelser,
og paa det søndre Hoved anbragtes et Taagesignalapparat,
en Sirene, der ligesom Fyrene faar Elektricitetsforsyningen
fra Trekroner Fyrstation. Fyrene tændes og Startningen a f
Taagesignalapparatet foregaar herfra.
Kronløbet
, Havnens store Indsejhngsløb, var oprindelig en
naturlig Rende med varierende Dybder, og det anses a f nogle
Geologer for at være oprindelig Ladegaardsaaens Udløb,
strækkende sig fra Vandkunsten, Stedet for Aaens historiske
Udløb, ud gennem Havneløbet og skærende sig ned gennem
den a f Strømmen dannede Forsænkning i det den Gang høje
Land. A t Havbunden i den geologiske Fortid har været Land
er godtgjort under Udførelsen a f det oprindelige Frihavns
anlæg, hvor man under Tørlægningen ved Gravning i stor
Dybde traf paa Resterne a f en Skovmose og tillige ved den
senere Uddybning a f Kronløbet til
10 m, hvor Uddyb
ningsmaskinerne paa denne Vanddybde har opgravet Tørve-
dele og Træstubbe fra en Skovmose.
Kronløbet er i de senere A ar efterhaanden undergaaet bety
delige Udvidelser. Den til -T-9, 1 m gravede Rende til Frihavnen,
beliggende nær op til de ydre Bølgebryderes søndre Mo le
hoved, og som havde en Bredde a f 94 m (
3
oo Fod), blev ved