56
KØB ENHAVNS HAVN
FRIHAVNENS OPRINDELIGE
ANLÆG
F
rihavnen har en Særstilling i Havnen paa Grund a f dens
Størrelse, dens Betydning som Transithavn og som Import
havn for den oversøiske Trafik, og tillige paa Grund a f
dens eksklusive Stilling i toldmæssig Henseende og dens
Driftsform.
I 8o-erne gav Trangen til nye Bolværker paa dybt Vand
for den oversøiske Trafik sig hyppigt til Kende, og det var
et almindeligt Ønske at faa Havnen moderniseret.
Naar der tales om en moderne Havn, maa, for at en saadan
Betegnelse kan anvendes, forskellige K rav være opfyldte, nem
lig: de fornødne store Vanddybder maa være til Stede og tilveje
bragt lige ind til Foden a f Kajindfatningen, Kajerne maa inde
holde gode og stærke Fortøjningsanordninger, i Almindelighed
maa der være Jernbanespor paa Kajerne, disse maa forsynes
med moderne Losse- og Ladeanordninger, Kraner eller Korn
elevatorer, og bag Kajerne maa forefindes rummelige, brand
sikre Pakhuse med moderne Anordninger, Kornsiloer med
dertil hørende Elevatorer, elektrisk Belysning, eventuelt
Varme- eller Fryseanlæg, ligesom gode Vejforbindelser med
Kloaker m. m. maa være til Stede.
D a Spørgsmaalet om at etablere en Frihavn i sin Tid hav
de været fremme under Overvejelserne om Tilvejebringelse a f
Frilager i København, modnedes efterhaanden Planen om
Fnhavnsanlæget, udført som et moderne Havneanlæg, og ikke
mindst blev Aarsagen til Planens hurtige Fremme den i 1888
paabegyndte Kejser Wilhelms Kanal, som vilde bringe Nord
søen og Østersøen i direkte Forbindelse og derved lede en stor
Del af Trafikken udenom København. Efter Udarbejdelse a f
mange Planer og efter indgaaende Forhandlinger vedtoges
Loven af
3
i. Alarts 1891 om Anlæget a f Frihavnen i Farvan
det nord for Kastellet. Ifølge Loven udgør Frihavnsanlæget
en Del a f Københavns Havn. Havnevæsenet skulde for egen
Regning udføre selve Havneanlæget med Bolværker, Ka jer og