KøbenhavnsHavnsUdvikling

KOBENHAVNS HAVN

til Bygnings- og Sporanlæg, hvilke Foranstaltninger jo langt

fra slaar til, naar det meget dyre Havneanlæg skal udnyttes

og forrentes. I travle Tider har man set Kronløbsbassinet

ligge tomt for Skibe, fordi samtlige Skure omkring Bassinet

var fulde a f Varer, som Selskabet ikke kunde fjerne. En a f

Frihavnens nærmeste Opgaver maa derfor være at bygge

fleretages Pakhuse paa dette Sted.

F R IH A V N S U D V I D E L S E N I 1920 V E S T F O R

10 m B A S S IN E T

Ved endnu et Tillæg a f 16. Februar 1920 til Frihavnskon

cessionen indlemmedes i Frihavnen et af Havnevæsenet op

fyldt ca.

ha stort Areal, Baglandet for det fremtidige Bassin

(10 m Bassinet) nord for Kronløbsbassinet, en Udvidelse som

fremkom efter Ønske fra Frihavnens Side paa Grund a f den

store Efterspørgsel fra Handelens og Industriens Side om

flere Arealer i Frihavnen. Havnevæsenets Udgifter hertil,

ca. 0,8 M ill. K r., forrentes ogsaa a f Selskabet ifølge derom

i Tillægskoncessionen a f LG/2 1920 fastlagte Regler.

O M B Y G N IN G M E D K A JM U R S O V E R B Y G N I N G

A F F R IH A V N E N S T R Æ B O L V Æ R K E R

Bolværkerne i den nordlige Del a f Frihavnen i Mellem

bassinet og i Nordhavnsbassinet og paa den yderste Ende af

Østmolen er oprindelig alle udførte helt igennem som Træ

bolværker, men ved Kulkransanlægene for Det Danske K u l

kompagni i Mellembassinet og for Belysningsvæsenets K u l

kraner i Bunden af Nordhavnsbassinet forsynedes henholdsvis

i 1897 og i 1900 disse Bolværkers Overbygning med Kaj-

mure til at bære den yderste Kranskinne. Efterhaanden som

de andre Bolværker ældedes, maatte Havnevæsenet forny

Overdelen med Kajmure, paa Vestsiden a f Frihavnsindsej

lingen i Aarene 1912 —

og for de øvrige Bolværker i T ids

rummet 19 2 1—28. Der er dertil gaaet ganske betydelige Beløb,

som er afholdte paa Frihavnsselskabets Reservefond.