79 / 261
FR I HAVNENS UDVIKLING UN DER OG EFTER VERDENSKR IGEN
65
inderste Ben paa Per
ronen udfor Pakhus
I og Skur I, de saa-
kaldte Halvportal-
kraner, er den almin
delige Konstruktion
Portalkraner. Man
har imidlertid ved
Anskaffelsen a f nye
Kraner vel forøget
Udlæggerens D re j
ningsradius og dens
Højde, men er iøvrigt ikke fulgt med i Udviklingen og har
skyet de betydelig større Udgifter til Anskaffelse af de nu
overalt i de større Havne saa kendte Vippekraner eller
de moderne Storkenæbskraner, som gaar fri af Skibets R ig
ning og Opstaaende og naar ind over Midten a f Skibslugerne
paa de største Skibe. Frihavnens Kraner, selv de nyeste,
kan i Almindelighed ikke hente Lasten op af Skibslugerne,
men maa nøjes med at tage Varen fra Skibsdækket i Næ r
heden af Lønningen. Begrundelsen for Bevarelsen af den
gamle Krantype har imidlertid været ikke alene økonomiske
Hensyn, men ogsaa, at Skibet ifølge Certepartiet er pligtig
til at aflevere Varen ved Lønningen, saaledes at det blev en
Fordyrelse for Modtageren at tage Varen nede i Lasten,
hvorfor Skibet og Modtageren nu hver betaler Halvdelen
a f Udgifterne. Det er imidlertid givet, at der gennem moderne
Kraner og ved Ændring a f Certepartiets Bestemmelser vilde
fremkomme en stor Besparelse i Losnings-Udgifterne, som
vilde komme baade Afsenderen og Modtageren til Gode, for
uden at Skibets Liggetid vilde blive forkortet. Fordyrelsen
kommer i sidste Instans til at hvile paa Varen.
En almindelig Fornyelse a f Frihavnens Kraner vil i disse
Tider være uoverkommelig for Selskabet og maa formentlig
overlades til bedre Tiders gunstigere Lejlighed.
Frihavnen har ved Kajerne i de nordlige Bassiner ikke de