80 / 261
66
KØBENHAVNS HAVN
almindelige Kajkraner, idet man her, hvor Pakhusperroner
ikke forefindes, benytter Skibets Lossegrejer. Man har bødet
noget herpaa ved Anskaffelsen a f
y
Stkr. paa Jernbanespor
kørende Dampkraner fra
5
til 8 Tons samt en
5
Tons Motor
kran »Runabout«. Paa Østmolen har man anbragt to faste
5
Tons Dernck Kraner til Flytning a f det tunge Gods paa
den store Plads nord for Pakhus I.
Det Danske Kulkompagni har
5
dampdrevne Kulkraner,
som hver kan losse 8o Tons i Timen, samt 2 elektriske Om
ladningskraner, hver flyttende 100 Tons i Timen. Køben
havns Belysningsvæsen har i Bunden a f Nordhavnsbassinet
3
Kulkraner, lossende Ku l til Østre Gasværk, og »Ankerske
Marmorforretning (c har ved samme Bassins søndre Ka j en
20 Tons elektrisk Kørekran til Losning a f Marmorblokkene.
F O R B E D R I N G A F K O R N L O S N IN G S A P P A R A T E R
Ved Frihavnens Aabning fandtes kun eet Kornpakhus, det
paa Midtermolen liggende monumentale Silopakhus med sine
n Etager, rummende over 11.000 Tons, anbragt i M idter
partiets
36
Siloer og paa de
y
Lofter paa begge Sider. Lo s
ningen var saaledes anordnet, at Kornet lossedes a f Skibet
ned i de paa Kajen anbragte Tragte, hvorfra det faldt ned
paa Transportbaand, som førte det ind til Midten a f B yg
ningen, hvor det ved Fljælp a f Kopelevatorer førtes helt til
Tops, for derefter at ledes ned i Siloerne eller gennem Rør
til de forskellige Lofter. Losningshastigheden afhang imid
lertid a f den Hastighed, hvormed Fartøjet med sine Losse
grejer kunde udlosse Kornet, og da denne ofte var meget
ringe, maatte man allerede efter faa Aar, først paa Vestsiden
i 1899 og Aaret efter paa Østsiden, anbringe mekaniske, elek
trisk drevne Kopelevatorer, som sænkedes ned i Skibets
Last og lossede Kornet ind paa Pakhusets Transportbaand
med en Losningskapacitet a f henholdsvis 120 Tons og i
5
o Tons
1 Timen. Senere, da man i de følgende Aar opførte de to Korn
pakhuse A og B paa Vestkajen, hvoraf Pakhus A er et delvis
Stykgodspakhus, men forsynet med Kornlofter, medens P ak