131 / 250
ling paa Bispebjerg, var der en Fændrik ved Navn Tom
Kene.
Denne, der besad Mod og Snarraadighed, havde
over for sin Afdelings Befalingsmand udtalt, at han med 6
Mand vilde paatage sig at trænge ind til den nævnte Mølle
og gaa op i denne, som af de 36 Møller, der i tre Linier
strakte sig uden om København, var den, der laa Byen
nærmest, og hvorfra han saaledes paa nært Hold kunde ud
spejde de Danskes Stilling.
Da Tilladelsen blev givet, begav han sig ved Daggry
af Sted, ledsaget af 6 Mand, som frivilligt havde tilbudt at
følge ham. Med disse søgte han ub emæ rket at naa over
de nærmest København liggende Utterslevmarker, bag om
den saakaldte „Lygtekro“ , over Lersømosen og Jagtvejen
og videre langs med et med Tjørn og Hyldebuske bevokset
Gæ rde ved Lammefælleden. Det lykkedes dem ogsaa at pas
sere dette uden at blive b em æ r k e d e ; men da de steg over
Hegnet for at naa Meinunggaards Have, der grænsede op
til Møllevejen og strakte sig helt hen til Møllen, blev de
bemærkede af Møllens Ejer, som straks standsede Møllen
og hurtig foretog en lille Forandring ved et af Sejlene, der
for Byens Forsvarere betegnede, at en fjendtlig Patrulje
nærmede sig. Derpaa satte han atter Møllen i Gang og
ilede ind til sin Hustru, som han paalagde at aflaase Døren
og forholde sig ganske rolig, hvor meget Støj og Bulder
hun end kom til at høre.
Da hans Kone herover blev
meget forskrækket og ytrede sin Frygt for, at der skulde
ske en Ulykke, beroligede han hende, saa godt han for-
maaede, tændte atter sin Merskumspibe, paa hvilken han
havde røget, da han opdagede Fjenden, og skyndte sig
saa ud af Møllen og tog Plads paa en Bænk, fra hvilken
han kunde overse det Terrain, hvorfra han antog, den
fjendtlige Patrulje maatte komme, saafremt den fra Mei-
nungs Have vilde overskride Stengærdet, som udgjorde
Skellet mellem hans Ejendom og nævnte Have.
130