133 / 250
132
der ikke var naaet at komme over Gærdet, og ramte ham
i det ene Ben, saa han styrtede ned og blev liggende inde
paa Møllerens Grund.
Men da den saaredes nærmeste
Kammerat saa dette, lagde han sin Bøsse til Kinden for
at nedskyde dennes Banemand.
Skuddet faldt og sam
tidig med dette Mølleren, som døende blev baaret ind til
sin ulykkelige og utrøstelige Hustru.
Den saarede engelske Soldat blev baaret op til Møllen,
hvor han blev lagt ind i et Kammer, der benyttedes af
Møllerens Folk, men som paa dette Tidspunkt stod tomt,
eftersom disse befandt sig inde i Byen for at deltage i
dens Forsvar.
Møllerens Merskumspibe, som den engelske Soldat
havde bemægtiget sig, blev funden paa Gærdet, hvor han
formodentlig havde kastet den fra sig, da han affyrede
det for Mølleren saa skæbnesvangre Skud. Da Finderen,
en Rebslagersvend ved Navn Metsjel, indfandt sig hos den
ulykkelige Møllerkone for at aflevere Piben, bad hun ham
beholde den, hvad han ogsaa med Tak erklæ rede sig
villig til; men da han ikke var nogen stærk Tobaksryger
og foretrak en Skraa, fremfor en Pibe Tobak, solgte han
den efter nogen Tids Forløb til Thrane. Mellemstykket
Pibeskaftet var af Elfenben, og i dette var der udskaaret
en Jagtscene, og da den i det hele var et smukt Stykke
Arbejde og stod i Forbindelse med den her omtalte Be
givenhed, satte Thrane megen Pris paa Piben, som en
af
hans Sønnesønner endnu er i Besiddelse af.
Nogle Dage efter denne sørgelige Begivenhed indfandt
den engelske Fendrik sig atter paa Møllebakken, denne
Gang ledsaget af c. 100 Mand, som medførte 2 Kanoner.
Disse blev kørte op til Møllen, hvor de til Mundingen blev
nedplantede i Bakken. Paa samme Maade anbragtes der
ligeledes Kanoner ved Blaagaard, Solitude og Meinungs-