132 / 250
131
Han havde imidlertid næppe sat sig til Rette paa
Bænken, før han saa tre engelske Soldater stige over
Gæ rdet og storme op ad Bakken hen imod ham. Fæn-
driken, som var et Par Skridt foran sine to Ledsagere, greb
uden at sige et Ord Mølleren i Nakken, samtidig tog den
ene Soldat hans højre Arm, den anden hans venstre og
rev ham Piben ud af Haanden; de søgte nu alle tre ved
forenede Kræfter hurtigst muligt at føre ham ind i Møllen.
Men da han kraftigt satte sig til Modværge og vedblivende
raabte om Hjælp, gik det ikke saa stille af, som Eng
lænderne havde haabet, og som Følge af hans Raab kom
der fra Sulitudes Have to Borgersoldater og nogle med
Sabler og lange Stænger bevæbnede Personer løbende
over mod Møllebakken. Idet de naaede denne, standsede
de et Øjeblik, formodentlig for at overtyde sig om Fjendens
Styrke. Mølleren, der i det samme fik Øje paa dem og
saa dem tøve, raabte af alle Kræfter om Hjælp, idet h<m
samtidig søgte at rive sig løs, og da det lykkedes ham at
kaste den ene Soldat til jorden, benyttede den ene Borger
soldat dette Øjeblik til at affyre sit Gevæ r mod den faldne,
men ramte ham ikke. Under Forsøget paa
ubemæ rket
at
faa Mølleren ind i Møllen havde de engelske Soldater ikke
ytret et Ord. Men i det samme Skuddet faldt, komman
derede Fændriken tilbage, og alle tre slap nu Mølleren og
løb saa stærkt de kunde ned ad Bakkeskraaningen mod
Gærdet, hvor deres fire Kammerater var posterede for at
dække deres Tilbagetog.
Da de havde naaet Hegnet, satte de rask over det
for hurtigst muligt at komme bort; imidlertid var Borger
soldaterne tillige med de andre bevæbnede civile P er
soner naaet op paa Bakken, og da de her atter fik Øje paa
de flygtende Englændere, fyrede den Borgersoldat, der
endnu havde Skud i sin Bøsse, dette af imod den Soldat,
9 *