185 / 250
184
Ja, I har Ret, Guds Søn han var; til Orde Paulus tog;
Men ikke den, som I har ment, deri I Jer bedrog.
Thi Jesus Krist fra Nazaret den ædle Yngling hed,
Og Død for Menneskenes Synd paa Korset her han led. —
I Sandhed, ja, det kæ re Navn, fra Gubbens Læber lød,
I kendte visseligen ham. Ak, fik han Skammens Død!
Men tal, fortæl os, hvad I ved om ham, den Jesus Krist!
Hvis milde Øje lukket blev paa Korset her tilsidst. —
Og Paulus talte om Guds Søn i Gubbens gæstfri Ly,
Indtil at Mørket atter bort for Solen maatte fly.
Han talte om den Trøst, vi har i Herren Jesus Krist,
Som er vort bedste Værn og Skjold mod Verdens Svig og
List.
Han talte om, at Troens Gud er Livets bedste Skat,
Som føre os til Himlens Lys fra Jorderigets Nat. —
Og døbte da alt Husets Folk i vor Forløsers Navn
Og vandrede ved Daggry hen mod Skæbnens dunkle Havn.
Men af de Taarer, som der flød
Fra Kristus-Øjet hist
Den ædle Vin her faaet har
Sit N a v n : Lacrymæ Christ.
Straks efter at Madam Rau havde fortalt dette Sagn,
opstod der en Disput mellem Thranes Gæ ster om den
Vin, her var bleven omtalt, idet flere af de Tilstedeværende
paastod, at en saadan Vin ikke eksisterede, hvilken P aa
stand blev modsagt af Fortællerinden, som heri under