187 / 250
TREDIE KAPITEL
Ridder Bruno og Røveren Schreckenwald.
Et Sagn i 8 Sange.
I.
Ved Donauflodens skønne Bred, hvor gladest Fuglen
synger,
Og fast til Klippestiens Væg sig Drueranken klynger,
Hvor Solen straaler mild og klar paa Himlens hvalte Bue,
Og Blomster smaa i Tusindtal man overalt kan skue.
Der laa engang paa Klippetop en frygtet R ø v e rre d e :
En stærk, naturbeskyttet Borg, som Agstein monne hedde.
Paa Borgen saaes et prægtigt Taarn med mange Udkigs-
huller,
Hvorved en Svend som Spejder stod med Landsen ved
sin Skulder.
Da hele Taarnet var forgyldt, man ængstet det beskuer;
Thi Øjet næsten blændet blev, naar det i Solen luer.
Paa Borgen herskede en Mand, som ej til Naade kendte;
Naar han fik Fanger i sin Vold, han flux i Død dem sendte.