220 / 250
219
ud i Vandet, hvor han, da dette til sidst næsten gik hans
Hest til Bugen, besluttede sig til dristig at ride ind paa
dem og ved Hjælp af sine Sporer sætte Hesten i Karriere
og saaledes hurtig lægge sine Plageaander bag sig; men
idet han naar Bredden, jager den nærmest staaende Jæger
sin Bajonet i Hestens Bringe, hvorfra Blodet ustandselig
vælder ud.
Livjægerne stormer imidlertid videre mod Vibenshus,
ladende den ulykkelige Husar tilbage hos sin dødelig
saarede Hest, der skælvende over hele Kroppen efter kun
faa Minutters Forløb segner død om, medens Rytteren
grædende betragtede sin dræbte Hest, omkring hvilken
der hurtig samlede sig en Skare Tilskuere. Af disse ud
talte nogle sig rosende om denne af Livjægerne udførte
Daad, medens andre i høj Grad dadlede den, hvorover der
opstod et hæftigt Skænderi mellem disse, som utvivlsomt
vilde have udartet sig til Haandgribeligheder, hvis ikke
Politiet var kommet til Stede og havde forhindret det.
Samme Dag som denne Episode tildrog sig Publikums
Opmærksomhed, forefaldt der ved store Vibenshus følgende
lille Intermezzo :
Øvelserne skulde efter Bestemmelserne standses ved
nævnte H u s; men da Signalerne til Fægtningens Ophør
udeblev, stormede Livjægerne videre frem mod det andet
jydske Regiment, som havde Stilling der, og trængte disse
ved et under Hurraraab og vilde Skrig udført Bajonetangreb
tilbage og stormede derefter ind i Kroen, hvor de til deres
store Overraskelse forefandt et stort, med Spise- og Drikke
varer velforsynet Bord.
Da de nu alt i Sammenstødet med Husarerne havde
faaet Blod paa Tanden, kunde de ikke modstaa Fristelsen,
og alle som en faldt de nu som hungrige Ulve over det vel
dækkede Bord uden at tage det ringeste Hensyn til Kro