216 / 250
215
lig maatte man for at deltage deri erlægge Ekstrabetaling.
H v a d de b linde Sangere, Svovlstik sæ lgere og de andre
ulykkelige Krøblinger angaar, da var det yderst sjældent,
at de forgæves udstrakte Haanden om Hjælp til de glade
Tivoligæster.
Da saadanne ulykkelige Personers Tilstedeværelse paa
den omtalte Forlystelsesanstalt kan synes noget usand
synlig, og det ingenlunde er min Hensigt bevidst at frem
føre Unøjagtigheder med Hensyn til det kulturhistoriske
Stof i denne Fortælling, vil jeg henvise til hvad den be
kendte Rejsende I. G. Kobel skriver herom. Denne Rej
sende besøgte Tivoli i Aaret 1844, og i en rosende Artikel
om sit Besøg omtaler han de nævnte Tiggere og omvan
drende Sælgere, om hvilke han blandt andet s ig e r :
„De i Buskene eller paa smaa Øer forstukne Kondito
rier, de unge Piger, der handler med Cigarer i Bazaren,
Svanerne paa Stadsgraven, som man kunde fodre, alt var
udsøgt, selv de ulykkelige, der bad om Almisse bagved
de smukke Lampeguirlander. Jeg saa ingen blandt dem,
hvis Udseende saarede Øjet; de bestod af blinde og af
gamle, vel fattige, men dog anstændig klædte Koner, to
Slags Betlere, der opfyldte Hjertet med mild Medlidenhed,
uden at skæ re i det.“
Før vi forlader dette endnu den Dag i Dag saa yndede
Tivoli, vil jeg dog omtale Bazaren, der med Undtagelse af
Midterpartiet, hvor Restaurationen befandtes, var indrettet
til Butikker.
At passere denne lange Rækker af Butikker og beskue
disses Indhold var en Fornøjelse saavel for Voksne som
for Børn, da de der udstillede Genstande havde Interesse
baade for ældre og yngre.
Der fandtes nemlig foruden
en Udstilling af Dukker og andet Legetøj, Kage- og Bolsje
udsalg samt Butikker med Galanterivarer, Musikalier,