212 / 250
211
Venstre: „Bataillonen M a rc h !“ og samtidig lod Musikken
sine oplivende Toner høre, medens Thrane med Sablen i
Skeden maatte følge Trop med sine Sidemænd, som paa
hele Udmarchen til Øvelsespladsen til stor Ærgrelse for
ham morede sig kosteligt over den pekrære Stilling, hvori
han befandt sig.
Da Korpset omsider var ankommen til Øvelsespladsen
og Sablen kommanderet i Skeden, og Mandskabet var for
delte ved Batteriernes Kanoner, kaldte 4de Kompagnis
Kaptajn, hvorved Thrane stod, denne frem og befalede
ham at række Sablen ud, hvilket han nu atter til stor Moro
for de omkringstaaende gentagne Gange med Anspændelse
af alle sine Kræfter forgæves forsøgte.
Da imidlertid flere af de omkringstaaende Borgere an-
saa det for en let Sag at trække Thranes Sabel ud af
Skeden, erholdt disse Kaptajnens Tilladelse til at gøre For
søget. Resultatet blev det samme. — Først da tre Mand
holdt fast i Skeden, medens tre andre trak i Sablen, lyk
kedes det dem at faa den ud, og det viste sig nu, at Sablen
havde været fastrustet til Skeden helt ned til Dupskoen.
Denne sørgelige Kendsgerning, at Sablen havde siddet
for fast og Knapperne for løse, resulterede i, at Thrane,
medens det øvrige Mandskab betjente Kanonerne, maatte
staa paa et og samme Sted og se paa Øvelserne, og først
da disse var sluttede, og der holdtes Hvil, fik han Lov
til at gaa hjem med Paalæg om Dagen efter i fuld pudset
Uniform at give Møde hos selve Bataillonskommandøren.
At Finalen paa denne komiske Scene efter et Replik
skifte mellem Thrane og hans Hustru og deres ældste
Pode for Drengens Vedkommende blev noget tragisk, vil
Læseren sikkert kunne tænke sig.
Hvad Fornøjelser angik, da var Københavns Indvaanere
paa den Tid ikke fo rvæ n te ; deres Sommerfornøjelse be
14
*